Efter vedtagelsen af den kommende overenskomst har NFL fastsat årets lønloft til 198,2 millioner dollar, hvilket svarer til 1,33 milliarder danske kroner.

Tidligere på dagen vedtog NFL’s spillere en ny overenskomst, som træder i kraft til den kommende sæson og løber til og med 2030-sæsonen.

Med den nyhed rykker NFL hurtigt for at kunne sætte gang i free agency som planlagt på onsdag, og de har nu fastlagt de økonomiske rammer for for holdene i den kommende sæson. Årets lønloft er blevet sat til 198,2 millioner dollar, hvilket svarer til cirka 1,33 millarder danske kroner.

Det er dette beløv, som holdene ikke må overstige, når de sammensætter deres trup med spillerlønninger. Nogle hold vil dog have mere end de 198,2 millioner dollar, da hold med overskydende penge i 2019 kan overføre dem til 2020.

Det hold der har mest luft under lønloftet i skrivende stund er Miami Dolphins med cirka 85 millioner dollar til rådighed. Det hold med mindst er Pittsburgh Steelers, der lige nu er lige over lønloftet, og dermed inden onsdag skal ud og fritstille spillere for at overholde reglerne. I kan her se den fulde over sigt over cap space hos Over The Cap.