Ude godt, hjemme bedst.

Sådan tænker Kyle Van Noy nok lige i øjeblikket.

Sidste år forlod den 29-årige linebacker New England Patriots til fordel for en fireårig aftale til 51 millioner dollar med Miami Dolphins. Men efter et enkelt år sydpå blev Kyle Van Noy fritstillet, og nu vender han igen snuden nordpå for at vende hjem til New England.

Det bekræfter han selv på Twitter.

Ifølge NFL Network-journalisten Mike Garafolo er der tale om en toårig kontrakt til en værdi af 13,2 millioner dollar for Kyle Van Noy.

Kyle Van Noy spillede for Patriots fra 2016 til og med 2019-sæsonen, og han var en stor profil, da holdet vandt Super Bowl i 2016 og 2018.

Ligesom Kyle Van Noy henter Patriots også offensiv linjemand Ted Karras hjem efter en enkelt sæson Miami. Det skriver ESPN’s Adam Schefter og The Athletics Jeff Howe.

Med signingen af de to fortsætter Patriots deres store investeringer i free agency. De har således også hentet spillere som tight end Jonnu Smith, fight end Hunter Henry, receiver Nelson Agholor, receiver Kendrick Bourne, pass rusher Matt Judon, cornerback Jalen Mills, tackle Trent Brown, defensive tackle Davon Godchaux og flere. Bill Belichick har ikke ligget på den lade side.

Få overblikket over free agency-handlerne her.