Kansas City Chiefs har overtalt offensive guard Kyle Long til at droppe pensionen og komme tilbage til NFL.

Chicago Bears guard Kyle Long overraskede de fleste ved at gå på NFL-pension efter 2019-sæsonen i en alder af bare 31. Nu overrasker han igen ved at u-pensionere sig selv for en kontrakt med Kansas City Chiefs.

Aftalen er foreløbig kun etårig og til en værdi på 5 millioner dollars, men den gavner begge parter. Chiefs får en tiltrængt forstærkning på den offensive linje til en billig penge, og Long får over 30 millioner kroner, som han kan forsøde livet med, når han går på pension… næste gang.

Det var rygtedes, at Kyle Long gerne ville tilbage til NFL i år. Han havde besøgt Las Vegas Raiders tirsdag, men da først Chiefs meldte sig på banen blev parterne hurtigt enige.

Long er den seneste tilføjelse til Chiefs ‘offensive linje, der har sagt farvel til både Eric Fisher og Mitchell Schwartz, og tirsdag forsøgte at få fat i Trent Williams, der i stedet valgte at blive hos San Francisco 49ers, og blev NFL-historiens bedst betalte tackle. Til gengæld skrev Chiefs kontrakt med en af mest omtalte spillere i dette års free agency, den tidligere guard hos New England Patriots Joe Thuney.

Kyle Long er bror til Chris Long, der vandt Super Bowl med både Patriots og Eagles, og nu håber brormand at kunne gøre ham kunststykket efter hos Chiefs. Deres far er Howie Long, der vandt Super Bowl med Raiders, er indvalgt i Hall of Fame, og nu er ekspert hos tv-stationen Fox.