Las Vegas Raiders har ikke spildt tiden, siden NFL-holdene fik lov til at snakke med free agents mandag aften.

Cheftræner Jon Gruden og kompagni har især forstærket forsvaret med flere solide spillere. Blandt andet kommer linebacker Cory Littleton, linebacker Nick Kwiatkoski, defensive tackle Maliek Collins, safety Jeff Heath og pass rusher Carl Nassib til klubben.

Og nu har de sikret sig endnu en markant forstærkning. Cornerback Eli Apple skifter sålede til Las Vegas efter et par år hos New Orleans Saints. Det skriver Jerry McDonald fra lokalavisen Oakland Tribune.

Kontraktdetaljerne er forsat ukendte.

Eli Apple, der er 24 år, startede karrieren hos New York Giants, som valgte ham i første runde af NFL-draften i 2016. Efter to et halvt skuffende år i New York blev han sendt til New Orleans Saints, hvor han har været startende cornerback.