Browns’ løbeforsvar var i 2022 en stor svaghed. Det forsøges der nu rettet op med ved at hente den bomstærke defensive tackle Dalvin Tomlinson på en fireårig aftale. Samtidig har man hentet pass rush hjælp i form af Ogbonnia Okoronkwo.

Efter en sæson, hvor Browns havde ligaens ringeste løbeforsvar, har holdet sat sig for at finde forstærkninger til midten af forsvaret forud for 2023.

Her blev de tidligere meldt interesseret i Dre’Mont Jones, der dog røg til Seahawks, og Javon Hargrave, der røg til 49ers. Nu er det endelig lykkes for Browns at finde sig en ny mand til midten af forsvaret.

Den tidligere Vikings- og Giants-spiller Dalvin Tomlinson får en fireårig kontrakt i Cleveland med en samlet værdi på op til 56 millioner dollar, hvoraf 27,5 er garanteret.

Det er dog ikke den eneste forstærkning, Brown har hentet til forsvaret på førstedagen af free agency. Den hurtige pass rusher Ogbonnia Okoronkwo, som havde en flot anden halvdel af 2022 hos Houston Texans, har fået en treårig kontrakt i Cleveland.

Okoronkwo kan tjene op til 22 millioner doller over de tre år, og han kan nu se frem til at være Myles Garrett nye rush-makker.