Flere mangler inden draften

Los Angeles Chargers fik lavet nogle fornuftige ting i free agency, men der er stadig nogle behov, der skal kigges på, når vi kommer til draften. 

Holdmangler: OT, CB, EDGE, S, TE

Jeg roste godt nok Chargers’ arbejde med at fikse den offensive linje på den forgangne side, men der er altså stadig et massivt hul på venstre tackle. Lige nu ligner Trey Pipkins starteren, og … øhm … held og lykke med det, hvis det bliver sådan. 

De bør helt klart gå med en venstre tackle, hvis de kan i draften, og de bør meget gerne gøre det tidligt, hvis de vil have nogen som helst chance for at holde Justin Herbert oprejst. 

Derudover er de største problemer egentlig på forsvaret, hvor cheftræner Brandon Staley altså har sin primære force. Først og fremmest skal der findes en ny cornerback til at spille på ydersiden. Man råder over Michael Davis på den ene side og Chris Harris i slotten, men der er brug for en til den modsatte side af Davis’. 

Så kunne man bruge en afløser for pass rusher Melvin Ingram, der er smuttet og er free agent. I øjeblikket er det en spiller som Kyler Fackrell, der ligner en starter, og det er jeg ikke helt tryg ved. 

Safety og tight end kan også være emner, Chargers vælger at gå med, men det bliver nok senere i draften. Safety er mest af alt en mangel, da man måske vil bruge Derwin James over det hele på forsvaret, og derfor skal have en anden makker til Nasir Adderley. Tight end er der brug for fremtidens mand, da Jared Cook trods alt er 33 år. Jeg tror ikke, at det bliver i første runde, at disse spillere findes.

Næste side: Dem kan de vælge i draften