To runders mock draft: Efter free agency og trades

0

ANDEN RUNDE:
33. Jacksonville Jaguars – LB  Zaven Collins, Tulsa
I virkeligheden måske lidt et luksusvalg for et hold, der har Myles Jack og Joe Schobert på linebacker, men værdien er god, og Collins’ alsidighed bør Joe Cullen kunne finde en måde at bruge.

34. New York Jets – EDGE Azeez Ojulari, Georgia
Skal Jets endelig kunne mønstre noget pass rush fra ydersiden? Med tilføjelsen af Carl Lawson i free agency og nu Azeez Ojulari er der efterhånden ingen undskyldninger for ikke at kunne få det til at fungere.

35. Atlanta Falcons – EDGE Joseph Ossai, Texas
Foruden et spørgsmålstegn på venstre guard er offensiven mere eller mindre på plads for Falcons. Derfor rettes fokus nu mod et forsvar, der omvendt ser ganske hullet ud. Grady Jarrett er et monster på den defensive linje, men det ser uhyre tyndt ud på ydersiden. Der skal noget pass rush til, og det Ossai bør kunne bidrage med.

36. Miami Dolphins (f/Texans) – RB Najee Harris, Alabama
Dolphins’ ageren fredag peger klart i retning af commitment til Tua Tagovailoa. Nu skal han have de bedste betingelser. Devonta Smith i første runde og nu Najee Harris i anden runde. Alabama Dolphins it is.

37. Philadelphia Eagles – CB Eric Stokes, Georgia
Der er mange huller at adressere for Eagles. Med kasteangrebet opgraderet med Chase i første runde, er det nu kasteforsvarets tur. Stokes bør være et fint fit til Jonathan Gannons forsvar.

38. Cincinnati Bengals – WR Terrace Marshall, LSU
Med beskyttelsen af Burrow hjulpet på vej i første runde, rettes fokus mod spillerne han har at kaste til. Bengals har sagt farvel til A.J. Green og John Ross, og selvom Higgins/Boyd/Tate sagtens kan være en fin trio, så er det en gruppe, der mangler den fart Marshall kan tilbyde. At han så også greb 13 touchdowns fra Burrow i 2019 hos LSU skader ikke.

39. Carolina Panthers – WR Rashod Bateman, Minnesota
Panthers mistede Curtis Samuel i free agency, og de virker meget stålsatte på, at Deshaun Watson er den quarterback, de vil have. Derfor kigger de på wide receiver,  så de fortsat har en stærk trio. Bateman kan gå direkte ind i den slot-rolle, som Justin Jefferson havde i Joe Bradys angreb hos LSU.

40. Denver Broncos – EDGE Joe Tryon, Washington
Udover usikkerhed på quarterback, er der ikke mange huller hos Broncos. Davis Mills skal ikke afvises, men det er nok en tand for tidligt hér. I stedet rettes fokus mod at sikre dybden og fremtiden på EDGE. Vi er ikke selv store fans af Tryon, men NFL virker højere på ham, og kan han sidde og lære bag Von Miller og Bradley Chubb, kan han meget vel få lært de ting, der skal til for at indfri sit potentiale.

41. Detroit Lions – DT Levi Onwuzurike, Washington
Michael Brockers er hentet hos Rams, men den defensive front mangler stadig lidt. John Penisini er en bøf ved Brockers’ side, men tilbyder ikke meget upside. Onwuzurike kan stoppe løbet, men har også noget potentiale til at komme efter quarterbacken.

42. New York Giants – EDGE Carlos Basham, Wake Forest
Giants har hentet både Ryan Anderson og Ifeadi Odenigbo i denne offseason, men det ændrer ikke på at pass rushet fra ydersiden stadig ser tvivlsomt ud. Basham ligner et godt fit til at kunne hjælpe det på vej.

43. San Francisco 49ers – CB Ifeatu Melifonwu, Syracuse
Niners har fået re-signet nogle af deres mange free agent-corners, men der er stadig et hul efter Richard Sherman. Melifonwu er et oplagt fit til forsvaret, og kommer med oceaner af atletisk potentiale.

44. Dallas Cowboys – EDGE Ronnie Perkins, Oklahoma
Efter luksusvalget af Kyle Pitts i første runde må Cowboys begynde at fokusere på nogle af deres behov. Der er nok at tage af, og mens både OL og CB kan være i spil, så er der ved at være tyndet ud i den øverste gruppe af EDGEs, så hvis de skal have en, så er det nu. Demarcus Lawrence får sin makker i Ronnie Perkins.

45. Jacksonville Jaguars (f/Vikings) – TE Pat Freiermuth, Penn State
Jags har en stor del af angrebet på plads, men det er ikke ensbetydende med at der ikke kan opgraderes. Tyler Eifert og Chris Manhertz på tight end bør ikke afholde dem fra at slå til på Pat Freiermuth, der kan blokere og tilbyder spændende potentiale som pass catcher.

46. Detroit Lions (f/Patriots) – LB Jamin Davis, Kentucky
Der bør ikke være tvivl om hvilken retning Lions skal gå, når det horrible forsvar Matt Patricia fik opbygget, skal ommøbleres. Efter et valg til det bageste forsvar og et til den defensive front, er det tid til at kigge på linebackerkæden. Jarrad Davis er væk og nu kommer Jamin Davis ind.

47. Los Angeles Chargers – WR Kadarius Toney, Florida
Corner er en mulighed, men opgraderingen af angrebet omkring Justin Herbert fortsætter. Toney tilbyder en anden dimension til offensiven end Keenan Allen og Mike Williams, og giver offensiv koordinator Joe Lombardi mulighed for at blive kreativ.

48. Las Vegas Raiders – DT Daviyon Nixon, Iowa
Linjerne er i fokus tidligt for Raiders. Efter et valg til den offensive linje i første runde, er det nu den defensive der står for skud. Forsvaret har helt overordnet set behov for at få tilført noget talent, og med Nixon kan de få lukket et hul i midten af den defensive front.

49. Arizona Cardinals – RB Javonte Williams, North Carolina
Chase Edmonds var umiddelbart en vinder af free agency, efter Cardinals lod Kenyan Drake gå og ikke hentede en ny spiller ind. Nu får Edmonds dog noget konkurrence af Williams, der tilfører noget RB-rummet noget fysik.

50. Miami Dolphins – LB Nick Bolton, Missouri
Med EDGE adresseret i første runde med Paye, er linebackerkæden den største defensive udfordring for Dolphins. Nick Bolton har absolut ikke draftens største potentiale, men han forstår spillet og laver sjældent store fejl og bør være en stabil presence midt i Dolphins’ forsvar.

51. Washington TBD’s – QB Davis Mills, Stanford
Rivera får sin mand til fremtiden. Vi er lidt forundrede over at Davis Mills ikke tog et år mere i college, hvilket kunne have katapulteret ham til tops i 2022-QB-klassen. Nu ender han dog i en god situation hos Washington, der har en garvet veteran i Ryan Fitzpatrick til at agere mentor og starte indtil trænerstaben har fået Mills klar til kamp.

52. Chicago Bears – OG Wyatt Davis, Ohio State
Bears får tilført noget fysik til den offensive linje. Davis har ikke verdens største potentiale, men han kan flytte mennesker i løbespillet, og det bør tiltale et Bears-mandskab, der skal gøre hvad de kan for at aflaste Andy Dalton.

53. Tennessee Titans – CB Asante Samuel Jr., Florida State
Tilføjelsen af Janoris Jenkins og Kevin Johnson bør ikke afholde Titans fra at kigge efter mere til CB-gruppen. Mike Vrabel spillede fem sæsoner hos Patriots med Asante Samuel og kan nu tilføje Jr. til sit forsvar. Samuel kan spille i slotten, men det skal bestemt ikke afvises at han også viser sig i stand til at begå sig på ydersiden.

54. Indianapolis Colts – EDGE Payton Turner, Houston
Med det store hul på venstre tackle lukket med tilføjelsen af Cosmi i første runde, kan Colts rette fokus mod et forsvar, der har sagt farvel til bl.a. Justin Houston. De bedste EDGEs er væk, men Turner ligner en fin trøstepræmie, der kan hjælpe på Matt Eberflus’ forsvar.

55. Pittsburgh Steelers – C Landon Dickerson, Alabama
Landon Dickerson var nok gået væsentligt højere, hvis han ikke i december havde revet korsbåndet over og i forvejen havde en betydelig skadeshistorik. Det kan være, at han stadig går højt, fordi NFL-holdene elsker hans spil og personlighed så meget, at skadeshistorikken ikke får kæmpe betydning, men i dette scenarie falder han ned i skødet på Steelers, der mangler en afløser for Maurkice Pouncey.

56. Seattle Seahawks – OT Dillon Radunz, North Dakota State
Stop us if you’ve heard this before: Seahawks’ offensive linje trænger til en opgradering. Radunz har beskyttet Trey Lance hos North Dakota State og kommer med spændende atletisk potentiale, hvilket Seahwaks historisk har vist sig at værdsætte. Det giver alverdens mening at kigge i den retning for John Schneider og Pete Carroll. Så de drafter sikkert endnu en running back.

57. Los Angeles Rams – C Creed Humphrey, Oklahoma
Austin Blythe er free agent og mens han stadig kan nå at blive re-signet, så er det ikke givet at de får hentet ham tilbage. Hvis ikke, vil Creed Humphrey være et oplagt bud på det første valg for Les Snead og Sean McVay i år. Beskyt investeringen i Matthew Stafford.

58. Baltimore Ravens – EDGE Rashad Weaver, Pittsburgh
Pass rushet bør være i fokus for Ravens. De har hentet Pernell McPhee og Tyus Bowser tilbage, men der er plads til mere. Weavers potentiale er ikke det største, men han har et solidt bundniveau og ligner et godt fit til forsvaret

59. Cleveland Browns – CB Kelvin Joseph, Kentucky
Browns har et af ligaens mest komplette mandskabet og med EDGE adresseret i første runde, kan de gå alverdens veje her. Der er ingen store huller, men de oplevede dybden på CB blive presset sidste år, og det kan de så adressere med Kelvin Joseph. Joseph mangler noget erfaring og teknik, men har spændende potentiale, og kan læres op i ro og mag tidligt i karrieren. Der er snak om lidt off-field bekymringer, men det plejer ikke at afskrække Browns. Spørgsmålet er om det så også gælder det nye regime.

60. New Orleans Saints – WR Elijah Moore, Ole Miss
Hvem end der er under center for Saints skal have nogle spillere at kaste til. Bag Michael Thomas tynder det meget hurtigt ud i WR-gruppen. Elijah Moore har potentiale til at gå en hel del tidligere end dette, men WRs falder en smule, og det nyder Saints godt af her.

61. Buffalo Bills – OG Quinn Meinerz, Wisconsin-Whitewater
Bills fik re-signet de vigtigste free agents på den offensive linje, men dybden er blevet presset en smule. Holdet har ikke de helt vilde needs og det udnytter de til at samle Senior Bowl-darling Quinn Meinerz op. En bøf til bøflerne.

62. Green Bay Packers – WR Rondale Moore, Purdue
En wide receiver? En wide receiver! Selv Packers’ front office må kunne se at de vil give bedre betingelser til både Davante Adams og Aaron Rodgers hvis de får fundet endnu et våben at kaste til. Rondale Moore har masser af talent, og hvis ikke for skader i 2019 og en forkortet 2020-sæson kunne han snidlt have været i spil til første runde.

63. Kansas City Chiefs – OT Brady Christensen, BYU
Den offensive linje er blevet hjulpet på vej med signings af Joe Thuney og Kyle Long, men på ydersiden står det stadig skidt til. Brady Christensen beskyttede Zach Wilson hos BYU og kan nu tage sit fine tekniske fundament til Kansas City og gøre sit ypperste for at beskytte Patrick Mahomes.

64. Tampa Bay Buccaneers – CB Elijah Molden, Washington
Ligesom i første runde kan Bucs bare læne sig tilbage og se et spændende talent falde i favnen på dem. Ross Cockrell er free agent og selvom CB-gruppen viste fine ting i slutspillet, så vil det være svært at lade en spiller med Moldens evner i slotten og ball skills falde forbi.