17. Las Vegas Raiders – OT Liam Eichenberg, Notre Dame
Med den store udskiftning på den offensive linje, virker det som et godt bud på en positionsgruppe for Raiders. Især højre tackle ser sårbar ud, og her kan Eichenberg gå direkte ind med solid teknik og god football IQ. Han føles som en Gruden type pga. hans erfaring og big school-pedigree.

18. Miami Dolphins – EDGE Kwity Paye, Michigan
Deres første valg var en receiver, og vi kigger derfor mod forsvaret med det andet valg i første runde. Shaq Lawson blev sendt til Texans i en trade, og holdet ser lidt tynde ud på EDGE-positionen. Paye har et godt robust build og gode atletiske evner. Han kan både give noget eksplosivitet og power udvendigt på linjen, men har også erfaring med at rushe indvendigt. Hans alsidighed og styrke på stunts virker som et oplagt fit for Flores og kompagni.

19. Washington TBD’s – OT Christian Darrisaw, Virginia Tech
Quarterback er Washingtons helst store mangel, men vi tror jeg ikke, der går mere end fem quarterbacks i første runde. Forsvaret var også solidt sidste år, så det er angrebet, der bliver kigget mod her. Morgan Moses er aldrende, og venstre tackle er up for grabs. Christian Darrisaw er atletisk, har masser af upside og kan virkelig flytte nogle folk i løbespillet. Ville være en ideel tilføjelse til OL-rummet.

20. Chicago Bears – CB  Greg Newsome, Northwestern
Kyle Fuller blev cuttet, og selvom Desmond Trufant er hentet ind, så er det ikke en langvarig løsning. Newsome er en klog spiller, der har virkelig god alsidighed til at spille i alle systemer. Her snupper Bears ham fra den lokale skole Northwestern og parrer ham med sidste års andenrundevalg Jaylon Johnson.

21. Indianapolis Colts – OT Samuel Cosmi, Texas
Anthony Castonzo har stoppet karrieren, og det efterlader Colts tynde på venstre tackle. Her kommer Samuel Cosmi med rigtig meget af det som Colts ofte efterspørger med fantastiske atletiske evner. Han skal forbedre sit fodarbejde, men det er jo perfekte forhold at kunne gøre det i fred og ro på en offensive linje, hvor der er styr på de fire andre positioner, og hvor Quenton Nelson er stabiliteten selv ved siden af.

22. Tennessee Titans – OT Teven Jenkins, Oklahoma State
Titans har utroligt mange huller, og de kan gå i virkelig mange retninger. Både offensivt og defensivt. Vi holder os dog tro mod deres fysiske identitet og tager årets bedste run blocker blandt de offensive tackles. Teven Jenkins er nasty og bomstærk, og han ville virkelig kunne flytte nogle folk for Derrick Henry.

23. New York Jets (f/Seahawks) – CB Caleb Farley, Virginia Tech
Vi skal ikke mere end en måned tilbage, før Caleb Farley lignede et sikkert top 15-valg. Nu er han blevet operet i ryggen ovenpå en skade, som kan spores helt tilbage til afslutningen af 2019-sæsonen. Det bekymrer meget, og det åbner for at Farley falder ned i draften, og måske helt ud af første runde. I dette scenarie stopper Jets dog faldet. De har allerede taget Wilson og har måske ikke behov for, at Farley slår til med det samme i lige så høj grad som andre hold har det med deres førsterundevalg.

24. Pittsburgh Steelers – RB Travis Etienne, Clemson
Running backs i første runde er ikke ideelt, men Pittsburgh Steelers lugter langt væk af et hold, der kunne finde på det i år. Deres løbeangreb var forfædeligt i 2020, og de kan sagtens føle, at der skal ske noget. Spørgsmålet er, om de vælger Harris eller Etienne? Lige nu hælder vi mod Etienne.

25. Jacksonville Jaguars (f/Rams) – S Trevon Moehrig, TCU
Med Trevor Lawrence i folden ville det være oplagt at kigge på en offensiv spiller til at hjælpe ham, men man har klaret meget af det i free agency. I stedet ser forsvaret stadig lidt hullet ud, og selvom Rayshawn Jenkins er hentet til på safety, kunne man godt bruge endnu en. Moehrig er utroligt alsidig og ikke mindst dygtig i mandsopdækningen.

26. Cleveland Browns – EDGE Gregory Rousseau, Miami
Det eneste store need hos Browns virker til at være en pass rusher modsat Myles Garrett. Hvem det bliver, er så svært at spå om, men Gregory Rousseau har noget helt unik længde og upside, som Browns kunne falde for. Han har også noget strålende produktion i college i en ung alder, som kunne tale til deres analytics-afdeling.

27. Baltimore Ravens – OT Alex Leatherwood, Alabama
Sammy Watkins blev sikret, og derfor peger det ikke på en wide receiver i første runde. Pass rush eller offensiv linje virker mest oplagt, men vi hælder til den offensive linje, hvor Orlando Brown er utilfreds, og man nok gerne vil genetablere et dominerende angreb. Alex Leatherwood har styrke og atletiske evner i spandevis, men skal have justeret sin teknik hist og her. Han har dog en dejlig alsidighed, hvor han kan spille tackle, hvis Brown smutter eller guard, hvis han bliver.

28. New Orleans Saints – CB Tyson Campbell, Georgia
Saints’ horrible capsituation har betydet at de har måttet fritstille en masse spillere, og derfor åbnet mange huller, der skal fyldes. Wide receiver? Defensiv linje? I dette tilfælde kigger vi mod cornerback, hvor Janoris Jenkins er væk, og Marshon Lattimore for nylig har været på kant med loven. Tyson Campbell har nogle lynhurtige fødder, der vil passe godt ind i Saints’ aggressive man coverage-stil.

29. Green Bay Packers – OT Jalen Mayfield, Michigan
Wide Receiver? Selvfølgelig! Ikke, Packers-fans? Naah. Linebacker var overvejet, men vi kiggede på den offensive linje og tænkte, at en alsidig brik, der kan spille højre tackle eller guard var oplagt. Med Elgton Jenkins rykket til center efter Corey Linsleys afsked er der i hvert fald en guard-plads åben, og den kan Mayfield passende snuppe, eller skubbe Billy Turner tilbage ind på guard og overtage højre tackle.

30. Buffalo Bills – EDGE Jayson Oweh, Penn State
Det kunne være sjovt med en hurtig slotreceiver, men vi tror mere på, at forsvaret kunne stå for tur. Cornerback eller pass rusher virker mest oplagt, og vi kan bedst lide værdien på EDGE lige nu. Her ville Jayson Oweh være rigtig spændende, da han kan sidde bag Jerry Hughes og lære lidt pass rush-moves. Owehs upside er nemlig ekstremt høj, og Bills føles som et godt sted at forløse det stille og roligt.

31. Kansas City Chiefs – EDGE Jaelen Phillips, Miami
Med både Eric Fisher og Mitchell Schwartz væk vil en tackle give alverdens mening, men der er ved at være tyndet ud på de spillere, der er værd at tage. En trade op kan derfor sagtens være i spil, men uden en trade kigges der i stedet mod forsvaret, hvor en pass rusher modsat Frank Clark giver mening. Jaelan Phillips har en skadeshistorik og et kortvarigt karrierestop med i bagagen, men Chiefs plejer ikke at være bange for lidt risikable investeringer, så længe den potentielle gevinst er stor nok. Det er den med Phillips.

32. Tampa Bay Buccaneers – DT Christian Barmore, Alabama
The rich get richer. Christian Barmore er et stort talent, men skal nok introduceres langsomt til banen i NFL. Det vil han få alle muligheder for hos Buccaneers, der har et stjernespækket roster, hvor Barmore ville være noget lækker krymmel på den defensive lagkage.

Næste side: Anden runde med den sjette quarterback