D.K. Metcalf dukkede op til sit møde med Seahawks i bar mave, og hvad gør man som træner i den situation? Man smider selvfølgelig trøjen. I hvert fald hvis man er Seahawks’ 67-årige træner, Pete Carroll.

Ole Miss-receiveren D.K. Metcalf stjal showet, da NFL’s testuge, den såkaldte Combine, løb af stablen i februar, og især hans imponerende fysik fik folk til at tabe kæben.

Receiverens fysik fik dog ikke hold til at vælge ham i første runde af årets draft, og i stedet måtte Metcalf vente helt indtil det sidste valg i anden runde, før han blev valgt af Seattle Seahawks.

Metcalf og Seahawks’ ledelse mødtes i forbindelse med Combine, og her udspillede der sig en sjov situation. Metcalf dukkede nemlig op til mødet på hotellet Crown Plaza i bar mave. Og det fik Seahawks’ 67-årige cheftræner, Pete Carroll, til også at smide trøjen, omend han var hurtig til at tage den på igen.

Se videoen her:

D.K. Metcalf i tårer efter valg

Da Metcalf blev valgt med det 64. valg, blev han den niende receiver valgt i årets draft, og han faldt altså noget længere, end mange forventet – inklusiv ham selv.

I telefonsamtalen, hvor Seahawks fortalte Metcalf, at de valgte ham, brød Metcalf derfor også i gråd på grund af glæde og lettelse.

Se den rørende video med opkaldet fra Seahawks’ general manager, John Schneider, og Carroll her: