Minnesota Vikings

RdPickNavnPositionCollege
123Christian DarrisawOffensive tackleVirginia Tech
347Kellen MondQuarterbackTexas A&M
378Chazz SurrattLinebackerNorth Carolina
386Wyatt DavisGuardOhio State
390Patrick Jones IIEdgePittsburgh
4119Kene NwangwuRunningbackIowa State
4125Camryn BynumSafetyCalifornia
4134Janarius RobinsonEdgeFlorida State
5157Ihmir Smith-MarsetteWide receiverIowa
6168Zach DavidsonTight endCentral Missouri
7199Jaylen TwymanDefensive tacklePittsburgh

Bedste værdi: Christian Darrisaw, OT, Virginia Tech

Medmindre at Justin Fields havde været ledig ved valg nr.14, så tror jeg, at Vikings havde været klar til at vælge offensiv tackle Christian Darrisaw allerede der. Men i stedet for sagde de “ja tak” til et tilbud fra New York Jets, samlede nogle flere valg op i tredje runde, og rykkede tilbage til valg nr. 23, hvor Darrisaw stadigvæk var ledig. Det kunne næsten ikke udføres bedre. Jeg elsker det her valg for Vikings. Darrisaw bør passe perfekt ind i det “Kubiak angreb” som Vikings gerne vil spille, og samtidigt tilføjer han noget størrelse til en linje, der i lang tid har valgt atletiske evner over størrelse. De har længe haft et stort behov for hjælp på den offensive linje, og behovet blev endnu større da de tidligere på året sagde farvel og tak til startende venstre tackle Riley Reiff. 

Ærligt, så havde jeg ikke regnet med, at Vikings var gået med den offensive linje i første runde, men general manager Rick Spielman overraskede i den grade positivt, og Darrisaw bør være en starter dag 1. Holdets klart bedste valg i år. 

Værste værdi: Chazz Surratt, LB, North Carolina

Det her er lidt ambivalent, for jeg kan personligt rigtig godt lide Chazz Surratt som et projekt med potentiale, men jeg må også indrømme, at han virkelig er et sats. For selvom at hullet efterladt af linebacker Eric Wilson skulle udfyldes, så må valget af Surratt ses som risikabelt. Og så minder han i øvrigt meget om den type spiller de draftede sidste år, da de valgte Troy Dye. Surratt spillede faktisk quaterback længe, men skiftede i college til linebacker for at forbedre sine chancer for at komme i NFL. Den mission lykkedes. Han spillede to sæsoner som linebacker for North Carolina, og som sagt, så kan jeg personligt ikke vente med at se hvordan Mike Zimmer vil bruge den unge og energiske Surratt. Han fik en stor rolle i college, og har enormt mange af de færdigheder man gerne vil se hos en moderne NFL linebacker: han er atletisk, og han kan dække op, men grundet hans meget korte erfaring med positionen, og de færdigheder der hører med til den, så kan han ende med at fejle totalt i NFL. Det er “boom” eller “bust” med Surratt. 

Samlet vurdering

Minnesota Vikings tilslutter sig i mine øjne kategorien: “de hold der gjorde det solidt i årets draft”. På sædvanlig Rick Spielman manér samlede holdet en masse valg op i løbet af draften, faktisk hele 11 valg blev det til. Der er derfor en del spillere at bedømme, men generelt set fik de dækket rigtigt mange af deres umiddelbare mangler. Den offensive linje blev forstærket med Darrisaw og guard Wyatt Davis, det manglede pass rush blev adresseret hele to gange, der blev hentet yderligere forstærkning til deres secondary, og så fik de fat i en virkelig spændende wide receiver i femte runde med valget af Ihmir Smith-Marsette fra Iowa. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke kendte meget til ham før draften, men efter Vikings valgte ham, er jeg virkelig blevet forelsket i hans potentiale. Han ligner virkelig en spændende spiller, der sagtens kan konkurrere om at blive Vikings’ tredje receiver allerede i år. 

Valget af quaterback Kellen Mond skal også lige nævnes. Vikings havde hele fire valg i tredje runde i år, og at de bruger det ene af dem på en quarterback, som de eftersigende skulle have kigget en del på, kan jeg sagtens leve med. Jeg tror, at der er lang vej til, at Mond kan blive en starter i NFL, men han er allerede nu et langt mere spændende valg som backup quaterback en Sean Mannion nogensinde var. Kigger vi forbi valget af Mond, så var det langt hen af vejen en meget typisk “Vikings draft”. Vi så dem tage en chance på en atelisk edge, en type af spillere de efterhånden er kendt for at tage i tredje og fjerde runde, og vi så dem vælge spillere der har potentiale både på deres position, men også kan få en funktion på special teams. Alt i alt en solid draft.

Karakter: 7