Detroit Lions

Rd.PickNavnPositionCollege
17Penei SewellTackleOregon
241Levi OnwuzurikeDefensive tackleWashington
372Alim McNeillDefensive tackleNorth Carolina State
3101Ifeatu MelifonwuCornerbackSyracuse
4112Amon-Ra St. BrownWide receiver USC
4113Derrick BarnesLinebackerPurdue
7257Jermar JeffersonRunningbackOregon State

Bedste værdi : Alim McNeill, DT, North Carolina State

Lad mig lige starte med at slå fast, jeg kan godt lide Penei Sewell, faktisk rigtigt godt, men på grund af afsnittet nedenfor, ville det have været svært at forsvare at vælge ham her. Derfor er jeg gået til tredje runde af draften, hvor Detroit Lions valgte defensive tackle, Alim McNeill fra North Carolina State. McNeill er altså en dejlig vildbasse som Lions får ind på linjen. Han er utroligt atletisk, og har god kraft og styrke i sine første skridt. Han har ikke været den største force mod kastet endnu, men jeg tror på, at han kan poleres til også at få indflydelse i den facet af spillet. Modstanderens offensive linje kommer til at hade at stå overfor ham, for han arbejder benhårdt hver enkelt snap, og er så eksplosiv at han vil kræve en del opmærksomhed. McNeill er bare en sjov og spændende spiller, som jeg tror på at Lions og klubbens fans vil komme til at holde af. Jeg forventer, at han kan have indflydelse fra starten af sæsonen, og det er god værdi at finde i tredje runde.

Værste værdi: At de ikke tog Justin Fields

Quarterbacken er unægteligt den allervigtigste position i football, og det nye trænerhold i Detroit kunne have startet deres nye æra med at vælge deres fremtidige quarterback, men det valgte de ikke at gøre. Det her valg kan nok skabe lidt kontrovers, og det er virkelig min personlige holdning der skinner igennem her, men jeg kan ikke lade være. Vi ved, at Jared Goff skal være en overgangsfigur i Detroit. Jeg nægter simpelthen at tro på, at de i Lions regner med at Goff er manden, der skal lede dem de næste 10 år. Lions var eftersigende så glade for den offensive tackle Penei Sewell, at de endda forsøgte at handle op med Bengals for at hente ham endnu tidligere. Derfor var det nok aldrig i deres tanker at vælge Fields, men det mener jeg var en fejl. Sewell var klart det næstbedste valg, og det kan også forsvares, men jeg synes at valget af Fields ville have givet Lions og dets fans et klarere og meget lysere signal om fremtiden. Det bliver altså spændende hvordan vi vil se på dette valg om nogle år. Gik klubben glip af en stjerne quarterback? Eller skal denne artikel gøres til skamme? Lad os håbe for Lions’ fans, at det sidste udsagn er det gældende.   

Samlet vurdering:

Vi er i mine øjne meget tæt på en perfekt draft her. Lions valgte nogle spændende og virkelig gode atleter med deres tre første valg, og Sewell er klart den spiller, som man vil have fokus på i den kommende sæson. Han er også en utroligt spændende spiller med et enormt potentiale, og forhåbentlig kan han være deres anker på linjen de næste mange år. 

Jeg kan godt lide, at de valgte at adressere deres defensive linje med to af de tre første valg. Jeg har snakket om McNeill, men kigger vi på den anden defensive tackle de valgte, Levi Onwuzurike fra Washington, så kan Lions forvente at få mere pass rush produktion ind på linjen end de har haft længe. Jeg glæder mig virkelig til at se ham i NFL, og med Lions tre første valg har de styrket begge deres linjer markant. Derudover fik de en spændende spiller til deres hårdt ramte secondary med cornerbacken Ifeatu Melifonwu. Han kommer nok til at være et projekt det første år, men han har den rette mængde potentiale, til at kunne blive starter på sigt. I fjerde runde fik de adresseret deres mangel på wide receivers med valget Amon-Ra St. Brown, som bare må siges at være endnu et kanon valg. Allerede i år bør han have en reel chance for at være deres bedste løsning som slot receiver, og det er altså fin værdi i fjerde runde. Lige bagefter handlede de sig op i draften og adresserede deres linebacker mangel med valget af Derrick Barnes. Igen, solidt og god prioritering. Det er fravalget af Fields, der trækker den “perfekte” draft ned på den karakter jeg giver, men ellers er det rigtigt godt gået.

Karakter 10

Næste side: Packers gjorde mindst én Rodgers glad