NFL ramte plet, da de valgte Nashville som årets værtsby for draften. Gul Kluds udsendte til draften har i denne reportage udelukkende godt at sige om deres oplevelser i Music City onsdag den 24. april – dagen før dagen.

Skrevet af Gul Kluds Alexander Paaske i Nashville, Tennessee.

De mange barers lydanlæg på Broadway kæmper en intens kamp om at få overhånden, som når Ndamukong Suh går til stålet i skyttegravnen i direkte duel med en Pro Bowl-guard. Lyden af live-bands, der spiller alt fra country til rap-musik, danser med en charmerende overbevisning op og ned af den store, brede vej, der danner centrum for 2019-draften i downtown Nashville, Tennessee. Music City at its finest.

For hvert minut øges antallet af mennesker på Broadway i takt med, at dagen før selve NFL-draften blive ældre og ældre og mængden af folk, der tager en selfie ved The Draft Stage, bliver større og større.

Midt i mylderet tøffer Lasse Meineche og jeg rundt og suger al den gode footballstemning til os, som vi kan. Først udmønter det sig i en samtale med to Browns-fans. Et kærestepar. Manden er klædt i en splinterny Odell Beckham Jr.-trøje og har svært ved at forstå, at Cleveland virkelig har fået fingrene i en stjernespiller som OBJ.

Et kvarter senere stopper vi tre Seahawks-fans, der er rejst fra Seattle i det nordvestligste USA til Nashville. Men de tre er her faktisk ikke bare for at se draften. De er her for at sætte deres personlige præg på draften. Med tydelig stolthed i stemmen fortæller en af de tre mænd, at de har leveret alle møblerne til det såkaldte Green Room, hvor de kommende NFL-spillere venter i spænding på at få det forløsende opkald. Han viser os et par billeder af møblerne på sin Iphone, før han jubler over Seahawks’ kontraktforlængelse med quarterback Russell Wilson.

Længere nede ad Broadway, hvor vejen møder 4th Avenue, prikker vi et ældre ægtepar klædt i Cardinals-tøj fra top til tå på skuldrene.

– Hvem tror I, at Cardinals vælger med draftvalget?, spørger jeg.

– Jeg ved det ikke, men jeg tror, vi drafter Kyler Murray, siger Rick Wilcoxson, hvis kone, Lisa, straks følger op med sit bud:

– Jeg tror faktisk, vi trader ned. Det håber jeg i hvert fald, siger Lisa Wilcoxson med en seriøs mine.

Lasse Meineche (tv.), Rick (i midten) og Alexander Paaske (th.)

Lasse og jeg erfarer hurtigt, at det bestemt ikke er to bandwagon-fans, vi er stødt på. Rick fortæller, at siden Cardinals rykkede til Arizona i 1988, har han kun misset én hjemmekamp. Sølle én kamp! Og det var, fordi han skulle til en vens bryllup. Snak om dedikation!

Det ældre ægtepars passion for football og ikke mindst Cardinals fører den venskabelige samtale omkring alt fra den ekstremt varme og tørre sommer i Arizonas ørken til det smertelige Super Bowl-nederlag til Pittsburgh Steelers over legenden Larry Fitzgerald og sidst til en tragisk fortælling om, hvordan ægteparret mistede deres søn, Anthony, da et lyn slog ned i ham for nogle år siden.

På få timer har Nashville og amerikanerne vist os, hvor smart en beslutning det var at begynde at flytte draften til en ny by hvert år i stedet for at blive i New York City. Nashville er som født til draften med den intense bymidte pakket med barer og gode spisesteder, åbensindede lokale og med draftscenen placeret helt ud til vandet med Titans’ hjemmebane Nissan Stadium i baggrunden lige på den anden side af floden. Et formidabelt syn.

Onsdag den 24. april var en fortryllende dag for Lasse og Alexander. Den 25. april har potentialet til at blive magisk.