
Årets draft bliver en kombination af mad, underholdning, musik og football, når det store NFL-cirkus indtager Green Bay.
Når det hele begynder torsdag d. 24. april (natten til fredag dansk tid), så er det første gang, at NFL Boss Roger Goodell kan byde velkommen til draften i Green Bay.
Efter draften i årtier blev afviklet i Radio City Music Hall i New York City, så er den de senere år gået på skift, og nu er den altså havnet i – det de lokale selv kan lide at kalde – Titletown.
Følg NFL draften live eller forskudt torsdag, fredag og lørdag på NFL Network og ESPN via NFL Gamepass
Her har du de vigtigste ting, du skal vide om NFL draften 2025.
Draften afholdes i Green Bay i staten Wisconsin. Nærmere bestemt i området omkring Packers hjemmebane Lambeau Field og området udenfor.
NFL draften begynder torsdag d. 24. april (amerikansk tid) og slutter lørdag d. 26. april.
Der er 7 runder i NFL draften fordelt på tre dage
NFL draften begynder torsdag d. 24. april og varer i tre dage.
1. runde: Torsdag d. 24. april kl. 02:00 dansk tid (natten til fredag)
2. + 3. runde: Fredag d. 25. april kl. 01:00 dansk tid (natten til lørdag)
4. til 7. runde: Lørdag d. 26. april kl. 18:00 dansk tid
1. runde: Hvert hold har 10 minutter til at foretage et valg eller indgå en handel
2. og 3. runde: Hvert hold har 7 minutter til at foretage et valg eller indgå en handel
4. til 7. runde: Hvert hold har 5 minutter til at foretage et valg eller indgå en handel
257, egentlig 259 men to picks er frataget Falcons og 49ers
– 224 normale picks (svarende til 7 runder for alle hold)
– 35 compensatory picks (se hvordan de er fordelt)
– Minus et 5.-runde pick for Falcons og 49ers pga. brud på NFL regler
I år har alle 32 hold faktisk deres eget pick i første runde (se rækkefølge)
Det er ikke sket før i Super Bowl æraen
Kommer der handler før eller under draften, kan dette ændre sig
Efter et par år uden spillere eller ganske få spillere til stede til draften, vil der i 2025 være 17 spillere til stede, der alle håber at blive valgt i første runde. Og selvfølgelig er NFL-boss Roger Goodell der til at give de nye NFL-stjerner et kram. NFL fortsætter samtidig succesen med at have et streaming-setup hos flere af de spillere, der ikke er til stede i Green Bay.
Nej desværre. Efter et par gode år med danskere i draften, har vi i 2025 ikke danske spillere tilmeldt NFL draften. Vores eneste dansker i NFL lige nu er Hjalte Froholdt hos Arizona Cardinals.
Tennessee Titans har det første pick i 2025 draften. Det har de fordi, de sluttede dårligst af alle 32 NFL-hold sidste sæson. De vandt kun tre kampe i 2024-sæsonen, men det gjorde Cleveland Browns og NY Giants også, men Titans havde et nemmere kampprogram (læs mere her).
Lige nu er det Kansas City Chiefs. Der er altid er stor ståhej om den sidste spiller, der bliver valgt i draften. Han er hvert år blot kendt som Mr. Irrelevant. I 2022 havde 49ers stor succes med Mr. Irrelevant, da quarterback Brock Purdy tog ligaen med storm.
Baltimore Ravens og San Francisco 49ers har flest af alle med 11 picks i løbet af de syv runder, draften varer. Dette kan ændre sig med diverse handler. Buffalo Bills, Miami Dolphins, Cleveland Browns, Los Angeles Chargers, Seattle Seahawks, Jacksonville Jaguars og Dallas Cowboys har alle 10.
Minnesota Vikings har kun fire valg i dette års draft. De har brugt deres resterende picks på handler, der indbragte dem spillere i sidste sæson.
Du kan se NFL draften live torsdag, fredag og lørdag på NFL Network og ESPN via NFL Gamepass