
Det er blevet april og det kan kun betyde én ting for alle os NFL fans – Draften nærmer sig! Pittsburgh lægger hus til i år for første gang siden 1948 og man kan natten til fredag d. 24. april følge med i den første runde af draften.
Gul Klud står endnu en gang klar til at give jer overblikket over samtlige positioner i draft og omkring, hvordan vi stabler spillerne. Du kan nederst på siden finde et link til de andre positionsartikler, når de bliver udgivet.
Interior Offensive Linemen (iOL) er grupperingen af left guard (LG), right guard (RG) og center (C). Disse spillere er ikke de mest sexede i draften, men er vigtige spiller for ethvert hold for at kunne få det bedste ud af angrebet. Årets draft består i vores øjne af en hæderlig gruppe guards og en under middel gruppe centers. Listen består udelukkende af spillere, som har spillet guard eller center i college. Der vil være spillere, som har spillet tackle i college, der højst sandsynligt i NFL vil blive tiltænkt som guard, men som ikke fremgår på denne liste.
[1] Olaivavega Ioane, G, Penn State Nittany Lions
Højde: 193 cm | Vægt: 145 kg
Olaivavega “Vega” Ioane har startet tre år for Penn State primært som LG. Ioane er en komplet guard-spiller, som med stærke hænder og en god core formår at være et stabilt anker til at beskytte quarterbacken. Han tillod ikke én eneste sack i sine tre år som starter. Han viser på film at han kan aflæse forsvarsmæssige vildledningstrick og rotationer mellem forsvarsspillerne, så han ikke bliver taget på sengen. Han har bevægeligheden og styrken i løbespillet, så der bliver gjort plads til runningbackens løbebaner. Hans eneste problemer opstår imod særdeles hurtige forsvarsspillere; hvis de kommer ind på kroppen af ham hurtigt nok, så kan han godt miste balancen.
Forventning: Midt/Sen første runde
[2] Emmanuel Pregnon, G, Oregon
Højde: 193 cm | Vægt: 142 kg
Emmanuel Pregnon er blandt de mest erfarne guard i college. Han har over 3000 snaps spillet over sin fireårige karrierer som starter hos Wyoming, USC og senest Oregon i 2025. Langt størstedelen af tiden har han spillet LG. Pregnons største plus udover spilletiden kommer i form af styrke i hænder og arme. Hvis han får hænderne på forsvarsspilleren, så er der ikke meget mere at komme efter. Han kan i løbespillet legende nemt få lavet huller, når han får benene med under sig. Pregnon er OK bevægelig, men er lidt langsom, hvis han mister et skridt i forhold til forsvarsspillerne.
Forventning: Anden runde
[3] Chase Bisontis, G, Texas A&M
Højde: 196 cm | Vægt: 143 kg
Chase Bisontis har startet tre år for Texas A&M: Første år som right tackle og de to efterfølgende år som LG. Bisontis er på trods af sin størrelse let på tå. Hans bevægelighed gør, at han i løbespillet er kan nå forbi det første niveau af forsvaret og bane vej for runningbacks. Han har samtidig stærke hænder, som giver forsvarsspillerne pause nok til at give quarterbacken tid. Han har en meget aggresiv spillestil, hvor han spiller indtil fløjten kan høres. Han har teknisk nogle problemer, som gør at han er lidt længere nede på listen.
Forventning: Sen anden / tredje runde
[4] Keylan Rutledge, G, Georgia Tech
Højde: 193 cm | Vægt: 150 kg
Keylan Rutledge har startet tre sæsoner, de seneste to hos Georgia Tech. Rutledge er en velbygget og virkelig atletisk RG, som isærdeleshed kan blive en god spiller for hold, hvor løbespillet er i fokus. Han har på grund af hans atletiske gaver styrken til at skubbe forsvarsspillere hurtigt af vejen. Han har samtidig “du skal ned og ligge”-mentaliteten, som gør ham en nem fan-favorit. Han er desværre ret inkonsistent, når det gælder om beskytte quarterbacken. Han har problemer med balancen og at kontrollerer sine arme, når han skal forsøge at forankre sig på banen.
Forventning: Trejde runde
[5] Conner Law, C, Auburn
Højde: 190 cm | Vægt: 137 kg
Conner Lew er en toårig starter for Auburn. Han var holdkaptajn i 2025, men afsluttede sæsonen tidligt med en skade i knæet. Lew er en af de unge (20 år, når han bliver draftet) spillere og kunne være længere oppe på vores rangliste, hvis ikke det var for sin skade. Han er god i både løbe- og kastespillet, hvor han bruger sin gode smidighed og spilforståelse til at positionerer sig rigtigt. På grund af hans alder, så har en stadig plads til at få vægt på kroppen. Han er ret let for en center, som gør det svært for ham at få nok skub i større forsvarsspillere.
Forventning: Tredje runde
[6] Sam Hecht, C, Kansas State
Højde: 193 cm | Vægt: 136 kg
Sam Hecht har startet to år for Kansas State. Han er muligvis årets draft bedste tekniker på center-positionen. Hecht formår på trods af sin ikke ideelle armlængde og vægt at forsvare sig imod større og stærkere spillere ved at vide, hvordan han angriber korrekt. Han formår at være mest effektiv, når han kan bevæge sig og ikke skal forsøge at forsvare en plet på banen, da han relativt nemt kan blive skubbet bagud.
Forventning: Sen tredje / Fjerde runde
[7] Jake Slaughter, C, Florida
Højde: 193 cm | Vægt: 137 kg
Jake Slaughter har startet tre sæsoner for Florida, hvor han har været holdkaptajn de seneste to. Slaughter er blandt de mest atletiske spillere i denne draft set fra hans combine resultater, dog lavede han ingen bevægelsestest, udelukkende 40 yard løbet og spring. Slaughter har god erfaring i en svær konference i college, men på film er hans største problem core-styrken til ikke at blive skubbet bagover. Han er derved ret inkonsistent på trods af hvor atletisk han er.
Forventning: Fjerde runde
[8] Jalen Farmer, G, Kentucky
Højde: 196 cm | Vægt: 144 kg
Farmer har startet to sæsonen, senest for Kentucky. Han har udelukkende spillet RG i sine to sæsoner. Farmer er en fysisk og aggressiv guard, som bruger sin rå kraft og imponerende armslængde på næsten 88 cm til at dominere modstandere i løbsspillet og lukke af for gap-rushers, når han skal passe på quarterbacken. Teknisk har han et problem med, at han rejser sig for tidligt, hvilket gør ham sårbar over for forsvarsspillere, som klemmer hans arme ned eller op, når de angriber ham.
Forventning: Sen fjerde runde
[9] Logan Jones, C, Iowa
Højde: 190 cm | Vægt: 136 kg
Logan Jones har startet fire sæsoner for Iowa. Han vandt Rimington-trofæet for årets bedste center i 2025. Derved kan man undre sig, hvorfor Jones ender nede som nr. 9 på vores rangliste. Jones er en fremragende tekniker, som er kvik med hænderne og føderne til få løbespillet til at fungerer, som var hvad Iowa i mange år har fokuseret på. Jones er dog meget lille for en NFL center og havde store problemer, når han skulle 1 mod 1 mod nose tackles med lange arme. Dem er der en del af i NFL. Han er også ældre spiller, som fylder 25 i oktober.
Forventning: Femte runde
[10] Billy Schrauth, G, Notre Dame
Højde: 193 cm | Vægt: 141 kg
Bille Schrauth har startet to år for Notre Dame og var holdkampajn i 2025. Schrauth er bedst kendt for hans dræber-mentalitet. Schrauth har stærke hænder, som hjælper ham til at blocke. Han er også tæt bygget til at kunne modstå rushere. Desværre er han ret stiv i hofterne og løber, som om han træder rundt i cement. Løbespillet er derfor ikke hans stærke side, som skal holdes for øje, når han bliver draftet. Han har en skadeshistorik, som kan være farlig for hvor han bliver valgt.
Forventning: Femte runde
Se flere positions-rangeringer:
Angreb: | QB | RB | WR | TE | OT | iOLForsvar: | DT | DE | LB | CB | S |








