Tee Higgins, Clemson

21 år
193 cm (6 fod 4 inches)
98 kg (216 pund)
2019 stats:
59 grebne bolde på 87 targets, 1167 yards, 19.8 yards/grebne bold, 13 TDs


Kort om Higgins:
Starter i to sæsoner for Clemson med fremragende produktion. Har primært vundet sine kampe med størrelse og fysik, og sluttede sin college karriere af med “first team All-ACC” i 2019. Med spørgsmål om sin fart udtalte han i dagene op til NFL combine, at han forventede at løbe i 4.4 området, men aflyste et par dage senere, fordi han ikke følte sig “klar efter national championship kampen mod LSU.

Styrker og svagheder

Styrker Svagheder
Fantastisk størrelse Langsom både i starten og på toppen af ruterne
Har en stor radius til at gribe bolde Runder retningsskift af, løber ikke gode ruter
Har evner med bolden i hænderne Konsekvent ringe separration
Positionerer sig fremragende ved catch point mod tæt opdækning Bliver for let presset op mod sidelinjen på go ruter

Folk er splittede på Higgins, primært fordi han vandt med dominerende fysik i college. Han er dygtig til at gå op og hente bolden foran cornerbacken og har kropskontrol til at lave spektakulære catchets.

Men der findes en gruppe af kritikere (heriblandt undertegnede), som ikke finder det appetitligt med at drafte en spiller højt, som ikke kunne separere i college. Hans cuts er ikke skarpe, og mangler fart både i starten af ruterne og nede ad banen. Det er bare meget sværere at kun kunne vinde på contestede catches i NFL.

Tidligere Clemson WRs, som har været storproducerende inkluderer DeAndre Hopkins, Mike Williams og Sammy Watkins, som alle har gjort et godt indtog i NFL. Man må respektere Higgins for hans præstationer i college, men jeg har store spørgsmålstegn ved, om det kan overføres til NFL.

Opsummering og system:
Skal sættes i et system med simple ruter og en masse bolde kastet højt, hvor han kan bruge sin størrelse og styrker ved tæt opdækning mand mod mand.

Forventet valg: Hvis der er ligeså blandede meninger blandt NFL-holdene, som det ser ud til, der er i medierne, kan han gå alt fra sidst i første runde til efter top-50.

Næste side: K.J. Hamler er en lille hurtig spirrevip