Jalen Reagor, TCU

21 år
180 cm (5 fod 11 inches)
93 kg (206 pund)
2019 stats:
43 grebne bolde på 88 targets, 611 yards, 14.2 yards/grebne bold, 5 TDs


Kort om Reagor:
En tidligere atletikstjerne med guldmedaljer i både højde og længdespring, samt TCU’s rekord for hurtigste 40 yard tid (4.32 sek). Havde sit statistiske bedste år i 2018 med over 1000 yards og 9 TDs, men elendigt QB-spil har generelt holdt ham tilbage. Havde en skuffende 40 yard til combine (Stadig 4.47 sekunder), men har angiveligt tabt 10 LBs og er nede på sine vanlige 4.3 løb igen.

Styrker og svagheder

Styrker Svagheder
Top atlet, eksplosiv, hurtig topfart og eleverer farten godt Ikke overbevisende separation mod press på line of scrimmage
Farligste spiller i draften med bolden i hænderne Mest brugt på screens, begrænset erfaring med et fuldt rutetræ
Lækre double moves Problemer med tabte bolden
  Sælger ikke sine ruter overbevisende

Reagor kan få store ting til at ske i et ringe angreb med få midler at arbejde med. Hans fart og eksplosivitet gør ham elektrisk med bolden i hænderne. På grund af de dårligere spillere omkring sig får han også rigtig lang snor af mange eksperter, da mange kast hans vej simpelthen ikke var mulige at gribe. Når det så er sagt, har han stadig en registreret drop % på 13 på kast, som var præcise. Det er for meget.

Han lavede primært sine store spil på screens eller punt returns, altså spil, der ikke stiller krav til hans evne til at løbe gode ruter, og det er et område, han skal arbejde med i NFL. Mod langsomme CBs i en middelmådig konference vandt han ofte med fart på sine dybe ruter, men ikke med særlig overbevisende teknik og fodarbejde. Teknisk skal han altså bygge på næsten hele vejen rundt. Indtil det er på plads skal han leve på at være en god atlet.

Opsummering og system:
Jeg er ikke solgt på Reagor. Jeg synes, han er svær at blive klog på. Han er en fremragende atlet, som har et highlight spor, der er fænomenal, men når jeg sætter kamp efter kamp på, ser jeg gennemsnitlig teknik i ruter, tabte bolde og et dårligt niveau fra hans modstandere. Der er formentlig et hold, der forelsker sig i hans fart.

Forventet valg: Sidst i første runde eller i starten af anden runde

Næste side: Store Tee Higgins har spektakulære spil, men også manglende fart