Terrell Lewis, Alabama


21 år
195,5 cm (6 fod 5 inches)
119 kg (262 pund)
2019 stats:
Lavede 31 tacklinger, seks sacks og 5,5 tacklinger for minusyards.

Kort om Lewis
Født og opvokset i Washington D.C. Spillede sparsomt som freshman i 2017 pga. en albueskade. Missede hele 2018 med en korsbåndsskade, inden han endelig i 2019 fik noget reel spilletid som starter. Har i alt kun lige under 700 snaps i hele sin collegetid.

Styrker og svagheder

Styrker Svagheder
God længde og størrelse Skal bruge sine hænder bedre som pass rusher
En rigtig god atlet med eksplosivitet og fleksibilitet Mangler lidt styrke i sit spil
  Spiller med middelmådig intensitet og skal have et los i røven
  Flere skader i college

På mange måder er Terrell Lewis lidt i samme båd som Julian Okwara. Han er ligeledes en rigtig fin atlet, der kan vinde på eksplosivitet og fleksibilitet, men han mangler også en del styrke og teknik. Modsat Okwara har han dog lidt mere længde og tyngde, og det kunne appellere til flere hold.

Lewis er måske ikke lige så hurtig, eksplosiv og fleksibel som Okwara, men Lewis er også en tand større og har deraf noget mere længde han kan arbejde med. Lewis er dog generelt en mand, der spiller som om, at han altid har været den bedste atlet på banen og aldrig har haft behov for at være andet. Det har han i NFL.

Læs også: De bedste defensive tackles i draften

Han mangler endnu mere end Okwara noget teknisk som pass rusher, og alt for ofte viser han en mangel på en pass rush eller manglende variation med sine hænder som rusher. Ligesom Okwara mangler han også noget styrke, omend Lewis’ styrke er nævneværdigt bedre end Okwaras.

Lewis udover teknikken også arbejde på sin intensitet på banen. Der er for mange spil, hvor han ser ugidelig ud, og han så ikke super begejstret ud for at arbejde mod løbet. På samme måde som Okwara, skal det forbedres, hvis han skal blive fast starter i NFL. Til sidst er det værd at nævne, at Lewis har haft flere skader i college, og han derfor blot spillede lige under 700 snaps på tre år. Det er utroligt lidt.

Opsummering og system
Terrell Lewis har en del potentiale som pass rusher. Han har en god statur og er en atletisk type. Teknisk og styrkemæssigt skal der dog lægges mere på, og så skal han indse, at han ikke kun kan vinde på at være en god atlet, da alle er gode atleter i NFL.

Systemmæsssigt tror jeg egentlig, at Lewis kan spille på de fleste forsvar, men overgangen vil nok være lettere til et 3-4 forsvar, hvor han ikke skal arbejde fra en three point-stance alt for meget

Forventet valgt: Anden eller tredje runde


De bedste spillere i draften: QB, RB, WRTE, OT, IOL, IDL, EDGELBCB, S