A.J. Epenesa, Iowa  


21 år
195,5 cm (6 fod 5 inches)
125 kg (275 pund)
2019 stats:
Lavede 49 tacklinger, 11,5 sacks, 3,5 tacklinger for minusyards og forcerede fire fumbles


Kort om Epenesa
Hans fulde navn er Andrew Jared Epenesa. Som førsteårsspiller i college var han rotationsspiller, men i 2018 og 2019 var han fast starter på Iowas forsvar. Her kvitterede han med 22 sacks over de to sæsoner. Blev valgt til årets hold i Big Ten-konfrencen både i 2018 og 2019.

Styrker og svagheder

Styrker Svagheder
Høj, lang og god styrke Mangler eksplosivitet, fart og fleksibilitet
Forstår at bruge sine hænder som pass rusher – især hans power moves er gode Pad level skal blive bedre mod løbet
Disciplineret og klog spiller, der kan bruges indvendigt som rusher Vil gerne se ham være voldsommere noget oftere

Den tredje pass rusher i årets gennemgang er A.J. Epenesa. Han er en lidt større og tungere pass rusher end de fleste, og det fungerer både som en styrke og en svaghed for ham.

Hans størrelse gør ham til en mere styrkebaseret pass rusher, og det er han helt klar over. Hans bedste pas rush moves er hans long arm, push-pull og bull rush, hvor han bruger sin længde og styrke til at slå den offensive linjemand. De moves bruger han godt og varieret, og han har også andre pass rush moves, som han fletter ind i sit arsenal. Generelt forstår han at bruge sine hænder til at vinde som pass rusher.

Derudover gør hans størrelse, at han også kan flyttes indvendigt i kastesituationer. Han har ikke tyngden til at spille indvendigt mod løbet, men som man ser det med Arik Armstead og Trey Flowers kan de også rushe indvendigt på tredje downs. Den alsidighed kombineret med god spilforståelse og en disciplineret tilgang til spillet vil appellere til nogle hold.

Læs også: De bedste linebackere i draften

Epenesas største problem er de manglende atletiske evner. At have eksplosivitet og fleksibilitet i kroppen er ofte rigtig vigtigt for pass rushere, da de skal true en offensiv tackle udvendigt. Der mangler Epenesa noget fart, og det kan begrænse hans potentiale som pass rusher i NFL.

Derudover er der et par småting, som Epenesa kan arbejde med. Generelt er han habil mod løbet, men han skal passe på ikke at blive for oprejst. Når det sker bliver han for let skubbet rundt. Der er hans pad level bedre mod kastet lige nu. Derudover kunne jeg godt ønske mig lidt mere voldsomhed fra Epenesa fra tid til anden. Når han giver los og bruger sin størrelse og styrke, er han svær at stoppe, men nogle gange prøver han lidt for meget at vinde på finesse, og det tror jeg, han får svært ved i NFL.

Opsummering og system
Epenesa har en alsidig statur og noget fin styrke og teknik, som han kan bruge til at vinde som pass rusher. Nogle hold går meget op i atletiske evner, og for dem vil Epenesa nok ikke være deres mand, men hold der vægter især alsidighed på den defensive linje, vil han være interessant. Det kan være hold, der benytter hybrid-fronter som Patriots, Lions og Dolphins, men det kan også være hold som Ravens eller Seahawks, der vægter alsidighed højt.

Forventet valgt: Bunden af første runde eller starten af anden runde

Næste side: Potentialet er der hos Yetur Gross-Matos, men der er en del mangler