Ingen quarterbacks i top 25. Det er noget af en kontrakt til 2021-draften, hvor jeg havde fire i top 25.
Anderledes stærk er dog cornerback- og linebackere-positionerne i årets draft, og her finder vi flere gode spillere i området fra 25-50.
26) Jameson Williams, WR6, Alabama
De første fem receivere kan ikke matche Jameson Williams’ fart, men jeg synes til gengæld ikke, at Williams matcher dem teknisk og på ball skills. Derudover rev Williams korsbåndet over i slutningen af college-sæsonen, så lægens ord bliver vigtige for ham til combine.
27) Roger McCreary, CB4, Auburn
Der er tydelige bekymring ved McCreary, som ikke vil imponere til combine og har nogle virkelig korte arme relativt til andre cornerbacks. Jeg kan dog ikke ignorere hans virkelig fine tape. Han er teknisk rigtig solid og virker bare til at have en god fornemmelse for spillet. Og jeg synes ikke, at de korte arme for alvor kommer til udtryk hos ham. Derfor stoler jeg på mine øjne og er klar på at tage ham i bunden af første runde.
28) Kenneth Walker, RB1, Michigan State
Så ramte vi årets første runningback, og det bliver Kenneth Walker fra Michigan State. Han er virkelig en dygtig runner, der er eksplosiv og svær at tackle. Han mangler udvikling i kastespillet, men på trods af det, så synes jeg, han er den mest talentfulde runningback.
29) Devonta Wyatt, DT3, Georgia
Georgia har to af de mest talentfulde defensive tackles i årets draft (og en næste år), og Devonta Wyatt kan sagtens ende som den bedste af de to. Han er rigtig eksplosiv og bevæger sig godt. Han bør havde en impact mod kastet fra første dag i ligaen.
30) Christian Harris, LB4, Alabama
Folk der har fulgt med de sidste par år i mine rangeringer ved, at jeg virkelig har været skeptisk ved nogle ellers hypede Alabama-linebackere. Christian Harris kan jeg dog godt se talentet med, og han er umiddelbart den bedste linebacker i opdækningen blandt de fem linebackere i top 50.
31) Trey McBride, TE1, Colorado State
Der er mange tight ends i årets draft, og selvom der måske ikke er en Kyle Pitts-type, så kan man sagtens finde en starter. Den bedste af årets tight ends, synes jeg, er Trey McBride, der bevæger sig godt, løber habile ruter og har virkelig sikre hænder.
32) Jalen Pitre, S2, Baylor
Mit største draft crush i årets draft hedder Jalen Pitre. Ikke mange snakker om ham i top 50, men han har siden december haft en bundsolid grade hos mig. Han er virkelig eksplosiv og flyver bare rundt med en fantastisk indstilling til spillet. Og jeg tror sagtens, han kan gøre sig i opdækningen, selvom han i college ikke var tvunget til meget.
33) Trevor Penning, OT4, Northern Iowa
Northern Iowa har aldrig fået en spiller valgt i top 50 af en draft, men det ændrer sig i år med Trevor Penning. Den store og atletiske offensive tackle spiller fysisk og har fornuftigt fodarbejde. Hænderne er lidt mere usikre og skal udvikles, men talentet er stort.
34) Bernhard Raimann, OT5, Central Michigan
Jeg har en græker i top 10, og hernede finder vi østrigske Bernhard Raimann. Det er kun et par år siden, at han skiftede fra tight end til offensive tackle, men hans udvikling har været imponerende. Han bruger sine hænder overraskende godt, men han skal stadig blive lidt stærkere og få styr på fødderne.
35) Kaiir Elam, CB5, Florida
Florida har ikke haft meget held med at sende cornerbacks i NFL, men i år prøver de igen med Kaiir Elam. Teknisk skal Elam blive mere disciplineret, og han laver for mange holdings og pass interference. Men han er også høj, bevæger sig godt og viser glimrende instinkter på mange spil.
36) Malik Willis, QB1, Liberty
Hvis I har taget listen fra toppen har i nok spurgt et par gange, hvornår den første quarterback ville komme. I år er det den sidste position til at få en spiller listet, og det siger en del om årgangen. Det er ikke fordi, der ikke er talent, men det er nogle voldsomt usikre kort. Jeg har Malik Willis øverst, fordi hans potentiale er størst, men han er et Josh Allen-agtigt projekt for et NFL-hold
37) Daxton Hill, S3, Michigan
Ligesom Jalen Pitre har vi her en hurtig og alsidig safety. Hill blev brugt både i slotten og som safety i college, men i NFL ligner han en free safety. Han er klog, fysisk og hurtig, og det er en god kombination.
38) Kyler Gordon, CB6, Washington
Sjette og næstsidste cornerback i min top 50 bliver Kyler Gordon. Hans holdkammerat McDuffie er noget højere placeret, men Gordon har også en del talent. Han er virkelig atletisk og stort potentiale, men teknisk og mentalt mangler han lidt over det hele.
39) Sam Howell, QB2, North Carolina
Årets topquarterbacks ligger tæt, og der vil formentlig være mange forskellige holdninger i ligaen. Sam Howell har rigtig mange gode kvaliteter, men hans arbejde i lommen er skrækkeligt lige nu. Kan man få ro på ham i lommen, så har man dog en NFL-starter, tror jeg.
40) Travis Jones, DT4, UConn
Hvis man synes, det er for højt, at tage Jordan Davis i første runde, så kan man vente til anden runde og tage Travis Jones. Han er ikke lige så freaky som Davis, men han er virkelig også bomstærk og dygtig mod løbet.
41) Desmond Ridder, QB3, Cincinnati
Desmond Ridder er nok den quarterback, jeg er mest i syv sind omkring. Jeg synes, han er klart den dygtigste quarterback mentalt, og derfor har jeg lyst til at smide ham en del højere op. Problemet er bare, at Ridder har præcisionsproblemer, som gør det frustrerende at se hans tape. Kan han forbedre præcisionen, så ligner han dog den mest NFL-klar quarterback.
42) Kenyon Green, IOL3, Texas A&M
Der er et kæmpe potentiale hos Green, der er stor, stærk og atletisk. Når teknikken er med ham, så er han virkelig imponerende. Problemet er bare, at han teknisk og mentalt bare er meget ustabil. Derfor er han ‘kun’ placeret som 42 hos mig.
43) Breece Hall, RB2, Iowa State
Årets anden runningback er Breece Hall, og han vinder i høj grad på at have årgangens bedste vision. Han har virkelig en fantastisk fornemmelse for at finde den bedste vej gennem kaosset, og så er han samtidig en halvstor runningback, som man ikke bare lægger ned uden videre.
44) Quay Walker, LB5, Georgia
Hvis man er i tvivl om, hvorfor Georgia vandt college-mesterskabet, så kan man prøve at kigge på denne liste og tælle antallet af forsvarsspillere i min top 50. Og de har endda flere spillere lidt længere nede. Quay Walker er en større linebacker end Nakobe Dean (13), men er stadig atletisk. Han mangler nogle af Deans store spil, men har til gengæld vist lidt mere i opdækningen.
45) Matt Corral, QB4, Ole Miss
Endnu en quarterback og endnu en talentfuld men fejlbehæftet spiller. Corral har et dejligt fysisk potentiale, men han spillede i et angreb, hvor han næsten aldrig blev bedt om at læse banen, som han skal i NFL. Det giver en stor usikkerhed, men kan man få ham med mentalt, kan han sagtens starte i NFL.
46) Jalen Wydermyer, TE2, Texas A&M
Anden og sidste tight end i top 50 bliver Jalen Wydermyer, der er en stor og stærk tight end. Han smed nogle kilo i 2021, og det hjalp ham meget som ruteløber, hvor jeg synes, han er overraskende solid. Han bør være en rigtig solid startende tight end.
47) Arnold Ebiketie, EDGE7, Penn State
Tid til endnu en talentfuld pass rusher i form af Penn States Arnold Ebiketie. Han minder mig en del om Shaq Barrett med det lave tyngdepunkt og god eksplosivitet. Han vil være bedre mod kastet end løbet, men det er også det vigtigste.
49) Boye Mafe, EDGE8, Minnesota
Da jeg så Mafe for første gang, var jeg ikke ret imponeret, og han var rangeret væsentligt længere nede. Jeg vendte dog tilbage til hans tape, og der blev det tydeligt for mig, at jeg havde undervurderet hans fysiske potentiale. Han er virkelig eksplosiv og fleksibel, og han har flere pass rush moves, end jeg først troede. Han virker som en god chance at tage i anden runde.
49) Perrion Winfrey, DT5, Oklahoma
Ligesom Mafe ovenfor, så har vi her med en atletisk spiller at gøre. Winfrey emmer af atletisk potentiale, og han er virkelig svær at holde én-mod-´én i kastespillet. Der mangler meget mod løbet hos Winfrey, og det er nok grunden til, at han ikke går i første runde, men mod kastet kan han blive en stjerne.
50) Andrew Booth, CB7, Clemson
Sidste mand i min top 50 bliver Clemsons Andrew Booth. Cornerbacken har en del atletisk potentiale, og han har også nogle gode højdepunkter. Generelt set synes jeg bare, at der mangler en bedre fornemmelse for spillet, og derfor er han placeret noget lavere end mange andre, der har ham i top 30.
Udvalgte spillere udenfor top 50:
#52: Jahan Dotson, WR, Penn State
#53: Isaiah Spiller, RB, Texas A&M
#55: Kenny Pickett, QB, Pittsburgh
#58: De’Marvin Leal, DT, Texas A&M
#61: Daniel Faalele, OT, Minnesota
#67: Jaquan Brisker, S, Penn State







