Kæmpe choknederlag og snævre favoritsejre dominerede uge 7, som muligvis bliver den mest betydningsfulde runde i år. Favoritterne fra #2 Georgia, #6 West Virginia, #7 Washington, #8 Penn State og #16 Miami måtte alle indkassere overraskende nederlag.

Kaotisk uge

College football plejer at være ubarmhjertig over for tabere. Taber man to kampe på en sæson, kan man lige så godt opgive alle drømme om at komme i slutspillet. På en historisk uge hvor seks top16-hold taber, ser Notre Dames snævre 19-14 sejr over Pittsburgh pludselig ikke helt så ringe ud igen.

Ugens største overraskelse må være Georgias nederlag til LSU. Flere eksperter havde håbet på at LSU kunne yde dem modstand, men slutresultatet på 36-16 var en anelse misvisende. LSU dominerede dem. Nederlaget gør ondt på Georgia, som nu vinde resten af deres kampe, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om en mindeværdig sæson.

Ugens største vinder? Clemson har muligvis haft den bedste bye-week i nyere tid. Deres vej til ACC konference-finalen ser nu endnu nemmere ud, efter at ACC-rivalerne Miami meget overraskende tabte 13-16 til Virginia. Miamis angrebspil er gået helt og aldeles i stå og eksperterne spår nu Clemson, til at have den største chance for at gå i slutspillet.

Ugens største tabere? BIG12 og PAC12 konferencerne. West Virginia var ubesejret, havde kurs mod BIG12 titlen og så ud til at have en ærlig chance for at komme i slutspillet. Pludselig taber de 14-30 til undertippede Iowa State. Holdene i PAC12 var på forhånd udråbt til at skulle se sig langt efter slutspillet. Med Washingtons nederlag til Oregon har de nu to nederlag på papiret, samtidig med, at Oregons svage kampprogram ikke er noget at råbe hurra for.

Som det ser ud lige nu, ville et forsigtigt bud på slutspillet være: Alabama, Ohio State, Notre Dame og Clemson. Men der er langt til december.

#2 Georgia 16 – #13 LSU 36

LSUs forsvar satte en stopper for Georgias stærke løbespil og deres angreb konverterede på 4 ud af 4 fjerde down, hvilket fik slået en masse tid ihjel. Georgias QB Jake Fromm sin karrieres dårligste kamp med en dårlig completion og to turnovers. Uroen ulmer og medierne er allerede begyndt at spekulere i et skifte på positionen. Georgia stod i samme position sidste år, hvor de tabte til Auburn men alligevel endte i slutspillet. I år ser deres spil bare mere rodet ud og de skal formentlig hive en Alabama-sejr op af hatten, for at det skulle kunne lykkedes igen. LSUs forsvar ser så stærkt ud, at de kan hænge med de fleste hold og jeg glæder mig allerede til at se dem mod Alabama om to uger.

#7 Washington 27 – #17 Oregon 30

Ugens største opgør på vestkysten bød en gyser mellem PAC12-rivalerne Washington Huskies og Oregon Ducks. De skulle bruge et brændt field goal i overtiden for at vinde, men Oregon er ligeglad, da de har været lidt langt imellem succeserne siden Marcus Mariota tog til NFL. Deres unge QB Justin Herbert lignede ikke helt sig selv, hvilket måske havde noget at gøre med alle de NFL scouts der var på besøg, for at kigge på ham. Oregon har muligvis spoleret konferencens muligheder for at få et hold i slutspillet. Holdet er nu konferencens mest sandsynlige bud, men slutspilskommissionen vil sandsynligvis ikke blive imponeret af deres svage kampprogram.

Andre resultater

#14 Florida 37 – Vanderbilt 27
Minnesota 14 – #3 Ohio St 30
Tennessee 30 – #21 Auburn 24
Pitt 14 – #5 Notre Dame 19
Baylor 17 – #9 Texas 23
Michigan St 21 – #8 Penn State 17
#16 Miami 13 – Virginia 16
#10 UCF 31 – Memphis 30
Missouri 10 – #1 Alabama 39
#6 West Virginia 14 – Iowa St 30
#15 Wisconsin 13 – #13 Michigan 38