
Uge 4 er i bøgerne for College Football! Hvilke hold hjalp sig selv bedst efter denne uge? Gul Klud giver dig overblikket!
Kampene er spillet for uge 4 i College Football og uvisheden om, hvilke hold er gode eller ej forsvinder langsomt. Nyhedsbureauet Associated Press (AP) udkommer hver uge i sæsonen med den toneangivende top 25 rangeringen, som til slut vil ligge til grund for, hvilke hold kommer med i kampen om mesterskabet. Gul klud giver dig hver uge overblikket med de vigtigste bevægelser, så du kan følge med igennem hele sæsonen.
Hvad er der sket i toppen?
Det var en unormalt stabil uge i college football set fra toppen af ranglisten. Man kan kalde det stilhed før stormen, hvis man ser frem mod denne weekends kampe. Ikke destomindre så er Ohio State Buckeyes, Miami Hurricanes, Penn State Nittany Lions, LSU Tigers og Georgia Bulldogs stadigvæk vores top 5 – dog er Miami hoppet op til nr. 2. Der er dog kæmpestore muligheder i denne kommende uge for, at det bliver rykket meget rundt på.
For at det ikke skal være løgn, så er top 10 også nærmest uændret. Det er Oklahoma Sooners, som er hoppet ind som nr. 7 på listen med de to ærkerivaler Texas A&M Aggies og Texas Longhorns, der runder os af på top 10. Indiana Hoosiers og Texas Tech Red Raiders har begge fået et flot nyk op efter overbevisende sejr i denne uge. De har fået plads inden for top 12, som kan give mulighed for en yderbillet i slutsspillet.
Sådan ser du college football
Er du college-football fan, er du træt af NFL kun er om søndagen, kan du ikke få nok football, eller vil du bare se what the fuzz is all about, så har vi lavet en guide til dig, der viser, hvordan du får college football hjem i stuen.
Se vores guide til College Football her.
De store vindere og tabere
Ugens vinder og taber i denne uger kommer fra vores Konge Kamp, som var et brag imellem Indiana Hoosiers og Illinois Fighting Illini. Det blev til 63-10 afklapsning af Illinois. Transfer-quarterback Fernando Mendoza brillerede med at gå 21/23 for 267 yards og hele 5 touchdowns. Ham og holdet spillede en komplet kamp, som kunne ses på scoren. Indiana var i slutspillet sidste år og det er tydeligt, at de har talentet til at spille med i år også.
På den anden side står Illinois Fighting Illini med flere spørgsmål end svar. Dette var året, hvor hele truppen var vendt tilbage til college. Det her skulle have været første af mange kampe, hvor de viste, at de var slutspilsparate. Men med sådan et resultat, så kan det blive hårdt at komme ovenpå igen. De spiller imod USC Trojans i den kommende weekend og bliver nødt til at rejse sig, hvis de ikke vil vinke helt farvel til drømmene om slutspillet.
Læs også sæsonens tidligere rangeringer:
Før sæsonstart
Uge 1 | Uge 2 | Uge 3 | Uge 4 | Uge 5 | Uge 6 | Uge 7 | Uge 8 | Uge 9 | Uge 10 | Uge 11 | Uge 12 | Uge 13 |
Efter grundspillet








