
Anden uge er i bøgerne for grundspillet i College Football, men hvad betydet det for holdenes rangering frem mod slutspillet?
Nyhedsbureauet Associated Press (AP) er i College Football regi kendt for deres ugentlige rangeringer af de 25 bedste hold i USA. Rangering bruges især til at vælge holdene, som kommer i slutspillet. Gul klud kommer hver uge til at give jer overblikket over de vigtigste bevægelser, så I kan følge med igennem hele sæsonen.
Top 12 Tjek-ind
Denne uges top fem er der blevet rykket meget rundt på! Grunden er at Notre Dame Fighting Irish simplehen taber til Northern Illinois Huskies, som var et ikke-rangeret hold fra MAC-konferencen. Et hold, som Notre Dame var favoritter til at slå med 28.5 point! Kampen ender 16-14 og sender Notre Dame tumlende ned af ranglisten, hvorimod Northern Illinois sniger sig op på en 24. plads. Denne uges College Konge Kampene er velrepræsenteret, da Texas Longhorns nu befinder sig som nr. 2 efter en overbevisende sejr over Michigan Wolverines med 31-12.
I pladserne omkring top 12 har vi Miami Hurricanes og USC Trojans, som begge har fået rykket sig op i varmen. Udenfor står Oklahoma State Cowboys og Kansas State Wildcats. De formåede begge at snige sig afsted med sejre over henholdvis Arkansas Razorbacks og Tulane Green Wave. Kansas State vil få en chance allerede i denne uge at rykke op med et opgør med nr. 20 rangerede Arizona Wildcats, hvor college footballs bedste wide receiver i Tetairoa McMillan venter.
Læs også: De største spil fra uge 2!
De store vindere og tabere
Den nok største vinder i denne uge er Tennessee Volunteers, som fremgik i vores College Konge Kampe-artikel. En overbevisende sejr over NC State Wolfpack har rykket dem hele 7 pladser op, så de nu selv befinder sig på en syvende plads. Det er selvfølgelig udover Notre Damge og Michigan, som begge blev rykket signifikant ned af listen, hvor de nu ligger på en 17. plads og en 18. plads. Med et tab til et MAC-hold, så er Notre Dame måske allerede ude af slutspillet medmindre Northern Illinois formår at gå ubesejret og de derved vil have et “godt” tab.
Der er fire andre vindere på listen og det er de nyankomne. Allerede nævnte Northern Illinois er kommet op sammen med Iowa State Cyclones , Nebraska Cornhuskers og Boston College Eagles. Boston College havde allerede slået Florida State og revsede Duquesne 56-0. Iowa State slog deres rivaler i Iowa Hawkeyes, som i sidste uge var rangeret og Nebraska slog Deon Sanders Colorado i en sejr, hvor quarterback Dylan Raiola igen havde nogle interessante kast.

Læs også sæsonens tidligere rangeringer:
Før sæsonstart | Uge 1 | Uge 2








