College Football: De bedste hold efter uge 1

0

Ingen college football uden de berømte rangeringer, og ingen er mere prestigefyldt end AP’s liste over de 25 bedste hold. Hver uge giver Gul klud overblikket over de største bevægelser og mest spændende op- og nedture.

Efter at have startet sæsonen på tredjepladsen er de forsvarende mestre, Ohio State Buckeyes, tilbage på toppen af college football. Det skete efter deres åbningssejr på 14-7 over det daværende nummer et, Texas Longhorns – som de nu bytter plads med. Udover at være rundens mest spændende opgør, markerede kampen også afslutningen på Lee Corsos lange karriere som kampdækker. Den legendariske ekspert har været en fast del af programmet College GameDay siden 1987.

LSU Tigers vandt for første gang en åbningskamp under cheftræner Brian Kelly, da de på udebane besejrede Clemson Tigers med 17-10. De to hold, som begge ynder kalde deres hjemmebane Death Valley, holder sig fortsat inden for top-ti på ranglisten.

Som om to opgør mellem top-ti-hold ikke var nok, bød åbningsrunden også på et brag mellem #6 Notre Dame Fighting Irish og #10 Miami Hurricanes. Her trak værterne fra Miami, ledet af den tidligere Georgia Bulldog QB Carson Beck, sig sejrrigt ud med 27-24 og indtager nu femtepladsen på denne uges liste.

En af de helt store overraskelser fandt sted på Doak S. Campbell Stadium i Tuscaloosa, hvor Florida State Seminoles besejrede Alabama Crimson Tide med 31-17. Alabama var ellers spået en sejr på 14 point af bookmakerne, men QB Tommy Castellanos og resten af Seminoles-mandskabet havde andre planer. Det var fjerde gang, at Alabama under Kalen DeBoer taber en kamp, hvor de var favoritter med mindst 14 point – noget, som kun skete tre gange ud af 139 tilsvarende kampe under Nick Saban. Det er i sandhed andre tider i Tallahassee. Med sejren indtager Florida State nu nummer 14 på ugens rangliste – en imponerende placering, især fordi de slet ikke var med på den indledende rangliste før sæsonen.

Du kan se den fulde AP Top 25-liste nedenfor:

Hold Record Ændring
1
Ohio State
Buckeyes
1-0 ↑ 2
2
Penn State
Nittany Lions
1-0
3
LSU
Tigers
1-0 ↑ 6
4
Georgia
Bulldogs
1-0 ↑ 1
5
Miami
Hurricanes
1-0 ↑ 5
6
Oregon
Ducks
1-0 ↑ 1
7
Texas
Longhorns
0-1 ↓ 6
8
Clemson
Tigers
0-1 ↓ 4
9
Notre Dame
Fighting Irish
0-1 ↓ 3
10
South Carolina
Gamecocks
1-0 ↑ 3
11
Illinois
Fighting Illini
1-0 ↑ 1
12
Arizona State
Sun Devils
1-0 ↓ 1
13
Florida
Gators
1-0 ↑ 2
14
Florida State
Seminoles
1-0 Ny på listen
15
Michigan
Wolverines
1-0 ↓ 1
16
Iowa State
Cyclones
2-0 ↑ 6
17
SMU
Mustangs
1-0 ↓ 1
18
Oklahoma
Sooners
1-0
19
Texas A&M
Aggies
1-0
20
Ole Miss
Rebels
1-0 ↑ 1
21
Alabama
Crimson Tide
0-1 ↓ 13
22
Tennessee
Volunteers
1-0 ↑ 2
23
Indiana
Hoosiers
1-0 ↓ 3
24
Texas Tech
Red Raiders
1-0 ↓ 1
25
Utah
Utes
1-0 Ny på listen