Der er bedste venner og tidligere holdkammerater i både college og NFL. Nu rygtes duoen Beckham og Landry tilbage til Browns.

Efterhånden kan intet længere chokere i dette års transfervindue. Fra vilde handler, til kæmpe kontrakter, til overraskende klubskifter, og senest til Tyreek Hill handlen og Deshaun Watson kontrakten, så har årets free agency i NFL mildest talt været chok på chok.

Og vi er næppe færdige. Senest er der kommet et meget overraskende rygte op til overfladen, som ikke længere kun gisper efter vejret, men efterhånden viser sig at kunne flyde.

Cleveland Browns ønsker at hive både Odell Beckham Jr. og Jarvis Landry tilbage i folden. Og de skulle efter sigende begge være intresserede.

Browns fritstillede først Odell Beckham midt i sidste sæson, og lod derefter Jarvis Landry gå for et par uger siden.

De fleste var overbeviste om, at deres tid i Browns var et overstået kapitel, ikke mindst fordi klubben hentede receiver Amari Cooper hos Dallas Cowboys.

Ifølge Browns safety, John Johnson III, har Beckham indikeret, at han overvejer at komme til Cleveland, hvilket vil være noget af en overraskelse, da han med kæmpede sig ud af selv samme sted i efteråret.

Men efter klubben tradede sig til quarterback Deshaun Watson, ser det ud til, at døren igen er åben for de to receivere, og måske er quarterback-skiftet fra Baker Mayfield til Watson det, som får både Beckham og Landry tilbage til the Dawg pound.