En af Cincinnatis mange skadede spillere, offensive tackle Cordy Glenn, har siddet ude hele sæsonen med en slem hjernerystelse. Han har nu fået grønt lys fra lægerne til at træne med igen. Men Glenn er langt fra tilfreds med den behandling, han har fået fra holdet og staben, og han udvandrede derfor fra Bengals træning i torsdags.

Bengals har angiveligt presset på for at få den store tackle tilbage på banen, hvor Bengals har manglet spillere på den offensive linje. Det er blandt andet kommet til udtryk i en bøde på $200.000 for “opførsel, der er til skade for holdet”, fordi holdet ikke var enig i Glenns symptomer.

Det har selvfølgelig gjort Glenn utilfreds, da han også har et liv efter NFL at tænke på, og han er derfor udeblevet fra træning i torsdags.

Glenn skulle angiveligt have bedt holdet om en fritstillelse, men dette er ikke bekræftet på nuværende tidspunkt. Glenns kontrakt udløber efter næste sæson, hvor han fylder 31 år.