Cincinnati Bengals-guard Alex Redmond skal sidde fire kampe i skammekrogen for at have benyttet et præstationsfremmende middel. Redmond startede 15 kampe for Bengals i sidste sæson.

Cincinnati Bengals kommer til at starte denne sæsons grundspil med en svækket offensiv linje.

Guard Alex Redmond, der startede 15 kampe på højre guard for holdet i 2018, har nemlig fået fire kampes karantæne for at brudt NFL’s misbrugspolitik. Redmond har ifølge ESPN’s Katherine Terrell og Adam Schefter indtaget et præstationsfremmende middel for at kæmpe sig igennem både en skulderskade og et problem i baglåret.

Den 24-årige offensive linjemand kom ind i NFL i 2016 efter ikke at være blevet draftet. Han skrev under med Bengals, hvor han af og på holdet lige siden, og i 2018 etablerede han sig som starter.

Redmonds kontrakt med Bengals løb ud efter sidste sæson, men efter nogle uger som free agent, blev Redmond og AFC North-mandskabet i begyndelsen af april enige om at fortsætte samarbejdet i mindst ét år endnu.