Cincinatti Bengals var bagud af flere omgange, men vandt i overtime. Desværre fik de to store stjerner skadet.

Bengals lever i bedste velgående i slutspilssammenhæng efter de besejrede Minnesota Vikings 27-24 på et Evan McPherson 29 yard field goal i overtime.

Det er anden gang i McPherson’s karriere, at han møder Vikings, og han har afgjort begge kampe til Bengals fordel i overtime.

Men sejren kan vise sig dyrtkøbt, da både receiver Ja’Maar Chase og defensive tackle DJ Reader måtte forlade opgøret med skader.

Det var på forhånd udråbt som en kamp mellem de to tidligere college-holdkammerater og to af NFLs bedste receivere Chase hos Bengals og Vikings’ Justin Jefferson, men det blev deres respektive holdkammerater Tee Higgins og Jordan Addison, der kom i fokus.

Begge scorede to touchdowns, og Tee Higgins andet touchdown med under et minut igen, sendte kampen i overtid.

Vikings havde ellers bragt sig foran med 7 med små fire minutter igen på et hasarderet kast fra Nick Mullens til Addison.

Mullens er den fjerde quarterback, der starter en kamp for Vikings i år. En klubrekord, som de helt sikkert gerne ville have været foruden.

I første halvleg bragte Addison også Vikings foran på dette kast fra Mullens.

Men Tee Higgins reducerede for Bengals til 17-10, inden Joe Mixon udlignede til 17-17 i slutningen af tredje quarter.

Med sejren er Bengals 8-6, mens Vikings falder til 7-7, og nu må afvente resultaterne i resten af runden, for at finde ud af, om de stadig ligger til en slutspilsplads.

Læs også: Sådan ser slutspilsbilledet ud