Det er ikke alle, der synes det er en god ide, når NFL-spillerne knæler under nationalsangen.

Det har i den grad skilt nationen i to, at nogle NFL-spillere har valgt den amerikanske nationalmelodi til at protestere.
Senest er det kommet frem, at flere end 50.000 fans nu ønsker statuen af Ray Lewis foran M & T Bank Stadium i Baltimore fjernet, fordi den legendariske linebacker knælede under nationalsangen i London i søndags.
Statuen har stået foran stadion i 3 år nu, men Maryland Stadium Authority har set sig nødsaget til at øge sikkerheden omkring Ray Lewis-statuen, efter websitet change.org på siden søndag har modtaget over 53.000 underskrifter for at få fjernet det nye vartegn.
Den ekstra sikkerhed har været på plads siden søndag eftermiddag, fortalte en talskvinde for Maryland Stadium Authority til avisen The Baltimore Sun.
Den amerikanske tv-station ESPN var de første der fortalte historien, men en Ravens talsmand afviste at give kommentarer til kanalen.
Inden kampen i søndags på Wembley mod Jacksonville Jaguars modtog Ray Lewis en kæmpe hyldest fra de op mod 40.000 fremmødte Ravens-fans.
Hjemme i USA var stemningen en helt anden, da han sammen med 13 nuværende Ravens-spillere knælede mens det amerikanske flag steg til tops under nationalsangen.
Ravens-spillerne sagde, at de protesterede over præsident Trumps seneste bemærkninger, mens Ray Lewis efterfølgende sagde, at han bad.
“Jeg faldt på to knæ – begge knæ – så jeg kan ære Gud midt i al det her kaos,” sagde Lewis efter kampen