Brasiliens-kamp offentliggjort

0

Det er ikke nogen hemmelighed, at NFL skal en kamp i Brasilien til efteråret, ej heller at Cowboys skulle spille, men nu er der sat dato o modstander på også.

Det var måske et lidt mærkeligt tidspunkt at offentliggøre det på. Og så alligevel ikke. Midt under fredagens NFL draft kom ligaen og NFL-boss med nyheden om, at NFLs kamp i Rio de Janeiro kommer til at mellem Dallas Cowboys og Baltimore Ravens.

Kampen skal spilles d. 27. september k. 22:25 dansk tid. For os danskere er det faktisk lidt interessant af flere årsager.
1) Hvis du vil til Rio og se NFL, så ved du, hvornår du skal afsted nu
2) Kampen bliver spillet en søndag til normal tid, så det ikke bliver natkassebold, hvis du vil se kampen og showet
3) Det betyder, at NFL ikke spiller kampe i Europa før tidligst fra ugen efter.

Se NFL draften gratis.

Der er stadig ikke sat datoer og modstandere på kampene i Europa, men vi kender alle byer og hjemmehold.

Bom dia Rio

NFL har spillet to kampe i Brasilien de seneste to år, men dette bliver den første grundspilskamp i Rio de Janeiro. Det legendariske Maracanã Stadium danner rammen og er Brasiliens største stadion med plads til næsten 79.000 tilskuere.

Og det er lidt af en treat, de brasilianske tilskuere får, for det er ikke hver dag, at Cowboys og Ravens krydser klinger.

Faktisk har Dak Prescott og Lamar Jackson kun mødt hinanden én gang før. Tilbage i 2024-sæsonen vandt Ravens over Cowboys i Dallas med 28-25. Derrick Henry løb for 151 yards og to touchdowns, mens Ravens holdt Cowboys fra et comeback, selvom Cowboys 19 point i træk i fjerde quarter.

NFL har allerede spillet to kampe i Brasilien (2024: Packers-Eagles og 2025: Chiefs-Chargers) i São Paulo på Corinthians Arena.

Kampen i Rio i 2026 er én af de rekordmange ni internationale kampe NFL spiller i den kommende sæson – fordelt på fire kontinenter, syv lande og otte stadions. Se listen her.

Brasilien har anslået mere end 35 millioner NFL-fans og er et af ligaens vigtigste internationale markeder. NFL har forpligtet sig til at spille mindst tre grundspilskampe i Rio de Janeiro i løbet af de næste fem år.