Årets NFL-sæson var fyldt med fremragende førsteårs-spillere, men hvem var den bedste?

Der bliver hver sæson kåret en offensive rookie of the year og en defensive rookie of the year, men der bliver også valgt én førsteårs-spiller, der bare lige var en tak bedre end alle de andre, uanset position.

Det er udvalgt fem rookies, der skal kæmpe om den fornemme titel, som faktisk er noget af det sværeste at vinde, da man kun får ét forsøg.

Principielt kan du blive MVP eller vinde en anden award senere i karrieren og endda flere gange, mens du kun får ét skud på at blive rookie of the year.

Her er de fem nominerede:

2020 NFL Rookie of the year finalister

SpillerPositionHold
Justin HerbertQuarterbackLos Angeles Chargers
Justin JeffersonWide ReceiverMinnesota Vikings
James RobinsonRunning BackJacksonville Jaguars
Jonathan TaylorRunning BackIndianapolis Colts
Chase YoungDefensive EndWashington Football Team

Her er juryens ord om de fem finalister:

Justin Herbert, QB
Kastede flere touchdowns (31) og ramte på flere kast (396) end nogen rookie før ham. Han havde også næstflest kasteyards for en rookie i historien (4.336 med én kamp mindre). Han løb fem touchdowns ind, og satte rookie rekord med 36 samlede touchdowns.

Justin Jefferson, WR
Var én af blot to rookies, der blev valgt til årets Pro Bowl. Han førte alle rookies og var nr. 4 i hele NFL med sine 1.400 receiving yards. Samtidig satte han rookie rekord for flest yards og overhalede både Hall of Famer Randy Moss (1.313) og Anquan Boldin (1.377). Han førte alle rookies med 88 grebne bolde og scorede syv touchdowns.

James Robinson, RB
Årets store overraskelse. Han var undrafted og havde 1.414 samlede yards (1.070 løb + 344 receiving) – flest af en undrafted rookie i Super Bowl æraen. Han scorede 10 touchdowns (7 løb + 3 grebne). Han havde syv kampe med 100 yards, en tangering af rekorden for en undrafted rookie.

Jonathan Taylor, RB
Førte alle rookies og var nr. 3 i hele NFL med sine 1.169 løbe-yards, mens hans 1.468 samlede yards var 6.-flest i hele NFL. Han førte alle rookies med 12 touchdowns (11 løb + 1 grebet). Taylor løb for 253 yards i spilleuge 17, næstflest af en rookie i NFL-historien.

Chase Young, DE
Den eneste forsvarsspiller på listen og den anden rookie, der blev valgt til Pro Bowl i år. Førte alle rookies med 7,5 sacks og 10 tacklinger for minus yards. Han var også den eneste spiller (ikke kun rookies) i NFL med mindst fire forcerede fumbles og tre fumble recoveries.

Pepsi har uddelt prisen for Rookie of the year siden 2002, her er de tidligere vindere:

SæsonSpillerPos.Hold
2019Nick BosaDESan Francisco 49ers
2018Saquon BarkleyRBNew York Giants
2017Alvin KamaraRBNew Orleans Saints
2016Dak PrescottQBDallas Cowboys
2015Jameis WinstonQBTampa Bay Buccaneers
2014Teddy BridgewaterQBMinnesota Vikings
2013Keenan AllenWRSan Diego Chargers
2012Russell WilsonQBSeattle Seahawks
2011Cam NewtonQBCarolina Panthers
2010Ndamukong SuhDTDetroit Lions
2009Percy HarvinWRMinnesota Vikings
2008Joe FlaccoQBBaltimore Ravens
2007Adrian PetersonRBMinnesota Vikings
2006Vince YoungQBTennessee Titans
2005Cadillac WilliamsRBTampa Bay Buccaneers
2004Ben RoethlisbergerQBPittsburgh Steelers
2003Domanick DavisRBHouston Texans
2002Jeremy ShockeyTENew York Giants