Aftenens anden “hovedperson” var også til stede i Imperial på premiereaftenen.
Aftenens anden “hovedperson” var også til stede i Imperial på premiereaftenen.Filmen om den danske NFL-legende Morten Andersen er en både smuk og rørende rejse gennem store op og nedture, samt en hyldest til sporten og danskeren der nu er udødeliggjort i NFL’s Hall of Fame. Den er dog ikke helt fejlfri.
Det var en næsten fyldt Imperial sal, der stående gav Morten Andersen den hyldest, han havde fortjent. Det samme fik hele holdet bag filmen bestående af Jimmy Bøjgaard, Jesper Elming og Claus Frederiksen, som alle stod med Morten Andersen på scenen foran lærredet, og modtog publikums “tak” for den gave, som de har givet til os danske football fans.
For det er en gave, de har givet os.
At få lov til at følge Morten Andersen bag scenen, og opleve hvad der gik igennem hovedet på ham i de største dage i hans liv, var både spændende og medrivende, og det er en genial detalje, at man ikke har hyret en “voice over”, men at Andersen selv, er fortælleren hele vejen igennem.
Det er hans liv og hans historie. Det kunne ikke være anderledes, og det kunne ikke blive mere autentisk.
Filmens stærkeste øjeblik var for mig, da Andersen fortalte om perioden efter sæsonen 2004 og frem til sæsonen 2006, hvor han var arbejdsløs, og stadig manglede 77 point for at blive “den mest scorende i NFL’s historie”.
På det tidspunkt var Andersen 44 år, og ifølge ham selv var de 77 point ”nøglen”, og det der ville give ham ”ammunition” nok til at komme i Hall of Fame.
Tænk at være så tæt på. Tænk på, hvor små chancerne i første omgang er for overhovedet at komme til at spille i NFL? Oveni det, så er det nærmest unikt, at Andersen i forvejen havde haft så lang en karriere, som han allerede havde haft, da han i 2004 blev arbejdsløs.
Tænk at have opnået så meget. At være så tæt på målet, men vide at man måske aldrig når det.
Den vijle og ærlighed som Andersen har, da han fortæller om det kapitel af sit liv, er enormt rørende og forbinder os alle i et budskab om tro, håb og vijle, men tydeligører også, at en stærk familie og en ubetinget støtte er nøglen, som muligører de store bedrifter.
Filmen er dog ikke helt fejlfri
Det lyder måske hårdt, for der er ingen tvivl om, at Andersen er stolt af været fra Danmark, og som han selv siger: ”der skal ikke herske tvivl om, at det hele startede i Struer”, men når jeg tager mine kritiske briller på, så manglede jeg måske netop lidt flere scener fra hjembyen.
Både for virkelig at forstå perspektivet i hvor stort det han har bedrevet er, men også fordi at dette ikke bare historien om en kicker der kom i Hall of Fame, men om en dansker, den eneste dansker nogensinde, der nu er i NFL’s Hall of Fame.
Jeg syntes derfor, at det var lidt synd, at hele hans hyldest ceremoni fra Struer, kun blev vist under rulleteksterne, og ikke var en større del af filmen. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig netop at se denne hyldest blive stillet op i kontrast til Hall of Fame ceremonien.
En anden følelse jeg sidder tilbage med er, at dette er en film, som passionerede og mangeårige NFL-fans nok vil få mere ud af, end den mere “afslappede fan” der nyder et par kampe om året i TV.
Jeg er selv inkarneret NFL-fan, og der går et sus igennem mig, når jeg ser Andersen gå igennem de store gange, og være på ligefod med de største legender, men for alle der måske ikke følger sporten så tæt, eller aldrig har stiftet bekendtskab med den, tror jeg at det bliver det svært at sætte sig ind i, hvor stor en sportsperson Andersen virkelig er.
Lidt i tråd med dette syntes jeg, at der manglede lidt mere information om midten af Andersens karriere. Vi hører om ankomsten til USA, altså starten på rejsen, og så hører vi om slutningen, som er Hall of Fame.
Men hvad med bedrifterne i midten af karrieren? Hvor stort et aftryk har han sat på ligaen og spillet? Har han påvirket sparktekniken, og NFL kickerens udvikling? Hvad mener andre, måske nutidige kickere om danskeren? Er det ”kun” statistikker der har ført danskeren i Hall of Fame?
Det er altid nemt, og sidde bag skærmen og være kritisk, men helt ærligt, så syntes jeg i denne omgang ikke, at det er nogen nem opgave. For langt de største dele af filmen byder på både rørende sjove og spændende oplevelser, der alle fortjente at blive fortalt.
Derfor vil jeg slutte med dette:
Der skal ikke herske tvivl om, at denne film bestemt er berettiget, og man kan mærke helt ind til benet, at hele holdet bag filmen har lagt både enorme mængder af tid, sved, tårer og kærlighed ind i projektet. Så fra alle football fans skal der lyde en enorm tak. Morten Andersen fortjener at blive hyldet, og det bliver han.
Der er derfor ingen tvivl.
Hvis du elsker NFL, så er der ingen vej uden om denne film om Andersens fantastiske rejse.
Filmen er netop gået igang med sin Danmarks turné, og du kan se filmen følgenede steder:
D. 13. November kl. 19.00
TV Midtvest, Holstebro
D. 14. November kl. 19:00
Nordisk Film Kennedy, Aalborg – Aalborg
D. 15 november kl: 21:30
Nordisk Film, Århus C – Aarhus C
D. 17 november kl. 11:30
Kosmorama, Haderslev – Haderslev
D. 17 november kl. 14:30
Nordisk Film, Esbjerg – Esbjerg
D. 18 november kl. 13:30
Nordisk Film, Herning – Herning
D. 18 november kl. 19:00
Nordisk Film, Odense – Odense C
D. 19 november kl. 18:30
Apollon – Struer
D. 19 november kl. 19:00
Apollon – Struer
