
I mandagens andet opgør har vi også et møde mellem to divisionsrivaler. Denne gang er vi i AFC North, hvor Browns har muligheden for at starte 2-0 for første gang siden 1993.
Pittsburgh Steelers tager hjemme imod Cleveland Browns, der havde en fantastisk god forsvarspræstation for en uge siden imod Bengals. Her holdt Browns deres divisionsrivaler til blot tre point og Joe Burrow til sølle 83 yards. Steelers er 0-1 efter et nederlag til 49ers, hvor der ikke var meget at stille op for Steelers imod det stærke NFC hold. Dog var der noget positivt Steelers kunne tage med fra nederlaget, og det var en fabelagtig præstation af TJ Watt, som leverede hele tre sacks i kampen.
Lykkes det for Browns at vinde mandagskampen mod Steelers, så vil det være første gang siden 1993, at Cleveland starter en sæson 2-0. Dengang hed cheftræneren Bill Belichick, måske har du hørt om ham..
Seneste nyt på skadesfronten
I opgøret må Steelers undvære receiver Diontae Johnson, mens Browns også ser ud til at må undvære deres receiver Amari Cooper. Steelers er også uden deres forsvarsstyrmand Cam Heyward, der forventes ude i cirka otte uger.
Hold øje med…
TJ Watt og Myles Garrett
I dette opgør får vi to af de allerbedste pass rushere at se, når TJ Watt og Myles Garrett går på banen. Watt havde som nævnt hele tre sacks i den første kamp, mens Garrett lavede et enkelt. Steelers er nødt til at have bedre styr på deres offensive linje i denne kamp, hvis de vil vinde. Kenny Pickett blev sacket fem gange af 49ers, der ganske vidst også har en monster defensiv linje, men hvis ikke Steelers er bedre i denne uge, så kan det blive en fest for Myles Garrett. TJ Watt uden tvivl Steelers’ bedste spiller, og kan egenhændigt ændre et opgør, hvis man ikke har respekt nok for ham. Hvis Browns skal vinde, så er de nødt til at have to mand på Watt hele kampen, og så sørge for at få løbespillet med Chubb til at fungere, så det ikke er ligeså nemt for Watt bare at styrte mod Deshaun Watson på hvert spil.
Kan Steelers stoppe Nick Chubb?
I sidste uge blev Steelers løbet over af Christian McCaffrey, der havde hele 152 yards og et touchdown. Nick Chubb havde også en god kamp mod Bengals i sidste uge, hvor han ligesom CMC kom over de 100 yards. Hvis Steelers vil vinde kampen, så er de nødt til at få lukket løbespillet ned, og få bolden i hænderne på Deshaun Watson, sådan at TJ Watt og Alex Highsmith kan skabe presset som de er så dygtige til. Cam Heyward er en kæmpe faktor for Steelers i den her ligning om at stoppe løbet. Uden ham mod 49ers var det meget tydeligt, at 49ers havde langt lettere ved at løbe bolden. Nu ved Steelers, at de skal undvære Heyward i noget tid, så nogen er nødt til at steppe op på den defensive linje. Browns har et af ligaens bedste løbeangreb og har en virkelig stærk offensiv linje, så det bliver noget af en opgave for Steelers, men hvis ikke de får styr på Chubb, så er det også meget usandsynligt at de vinder kampen.
Forudsigelse
At dømme ud fra resultaterne i første spilleuge, så må Browns være solide favoritter. Derudover mangler Steelers også to vigtige spillere i Cam Heyward og Dionte Johnson til dette opgør. Browns’ forsvar var totalt dominerende i sidste uge mod Bengals, der trods alt må formodes at have en noget bedre angreb end Steelers har. Dog har Steelers historisk set overhånden mod Browns, og alt kan ske i divisionsopgør. Samtidig har Steelers nok overhånden på trænerposten, hvor Mike Tomlin år efter år bare sætter mandskaber på banen, der kan vinde kampe. Dog tror jeg ikke Tomlin og Co. kan hamle op med Browns mandskabet i år, hvor de endelig ligner et hold, der har noget at byde på for alvor.
Browns vinder 24-14








