I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke fem cheftrænere der er under størst pres i 2019.

Doug Marrone, Jacksonville Jaguars

Ordsproget ”højt at flyve, dybt at falde” er særdeles rammende for Jacksonville Jaguars og Doug Marrone. I 2017 førte Marrone sit mandskab frem til AFC-mesterskabskampen, men i 2018 faldt holdet fuldstændig sammen, og sluttede 5-11. Såvel angrebet som forsvaret viste tandløse takter, og særligt førstnævnte virker ikke til at have potentialet til at genopfinde sig selv i 2019. Læg dertil at holdejer Shad Kahn følte sig nødsaget til at begrunde – offentligt – hvorfor han ikke fyrede cheftræner Marrone eller øvrige medlemmer af den sportslige ledelse efter 2018-sæsonens elendigheder. Det understreger, hvor stort et pres, Doug Marrone er under i år.

Dan Quinn, Atlanta Falcons

Atlanta Falcons og Dan Quinn var kun en enkelt periode fra at vinde Super Bowl LI. Men Tom Brady og Bill Belichick ville det som bekendt anderledes, og derfor har Falcons fortsat til gode at hjemtage Lombardi-trofæet. Siden hen har holdet fra Atlanta været en skygge af sig selv, og det slående dyk kulminerede i fjor, hvor Falcons leverede en negativ record (6-8, red.) for første gang siden 2014. Nu overtager Dan Quinn ansvaret for de defensive spilkald, og dermed sætter han de facto sit job på højkant. Det er påkrævet, at Falcons genfinder fordums styrke, samt at Quinn får skik på forsvaret – ellers er han en oplagt fyringskandidat til januar 2020.

Matt LeFleur, Green Bay Packers

Den blot 39-årige Matt LeFleur kunne nærmest ikke have valgt et sværere job end sin første cheftrænertjans i NFL. I Green Bay får LeFleur ansvaret for at hjælpe Aaron Rodgers til at genrejse sin karriere efter et par relativt skuffende sæsoner, hvor potentialet langt fra er blevet forløst. Spørgsmålet er blot, om LeFleur har kvaliteterne til dét henseende? I fjor var LeFleur ansvarlig for Tennessee Titans’ offensive spilkald, og det resulterede i, at Titans sluttede som nr. 25 i total offense i NFL. Bevares, der er forskel på Marcus Mariota og Aaron Rodgers, men hvis Packers får endnu en skuffende sæson, vil kritikerne være hurtige til at påpege Matt LeFleurs dårlige statistik. Det kan koste ham sit drømmejob i Green Bay, før han reelt set er startet.

Matt Patricia, Detroit Lions

Matt Patricia fik ikke just en ønskestart på sin cheftrænergerning i 2018, hvor Detroit Lions tog et skridt tilbage og sluttede 6-10. Særligt var kastespillet både forudsigeligt og middelmådigt, hvilket hæmmede angrebets samlede formåen. Ligeledes forcerede forsvaret blot 14 turnovers, hvilket var næst færrest i NFL. Derfor er presset stort på Matt Patricia inden 2019-sæsonen. Det skal også med i ligningen, at Detroit Lions fyrede Jim Caldwell efter to fortløbende 9-7-sæsoner. Det understreger både Lions’ tilbagefald under Matt Patricia og ledelsens relativt høje forventninger til mandskabets evner.

Kyle Shanahan, San Francisco 49ers

Forventningerne var monumentale, da den dygtige, offensive strateg Kyle Shanahan overtog tøjlerne som cheftræner i San Francisco i 2017. Men hypen er hurtigt forstummet, og er i stedet blevet afløst af en vis grad af rastløshed og utålmodighed. San Francisco 49ers har blot vundet 10 af 32 kampe under Kyle Shanahan, og derfor er presset forholdsvis stort på Shanahan. I skrivende stund råder han over en relativt skadesfri trup – vigtigst af alt en skadesfri Jimmy Garoppolo – og derfor er det tid til, at Shanahans åbenlyse kvaliteter transformeres til sportslige resultater – og gerne et slutspilsavancement.

Boblere: Jay Gruden (Washington Redskins), Jason Garrett (Dallas Cowboys) og Bill O’Brien (Houston Texans).

SKRIV ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her