Andrew Luck og wide receiver TY Hilton var umulige at stoppe i dagens opgør, og sammen med et veloplagt forsvar cruisede Indianapolis Colts til en 38-3 sejr over Titans.
Opgøret mellem de to divisionsrivaler lignede på forhånd et af rundens mest interessante opgør. Tennessee Titans har et af ligaens absolut bedste forsvar, mens Colts over den seneste måneds tid har haft et af de mest effektive og scorende angreb. Indianapolis har på mirakuløs vis fået løst problemerne på den offensive linje, så holdet har haft et velfungerende løbeangreb og stjernequarterback Andrew Luck har rent faktisk haft tid i lommen.
Luck var inden opgøret ikke blevet sacket de seneste fire kampe, og Titans var aldrig rigtigt i nærheden i dag. Efter en fremragende præstation mod New England Patriots i sidste uge, skar Andrew Luck og resten af offensive gennem Titans-forsvaret som en varm kniv skærer gennem smør. På trods af, at Titans inden kampen var blandt de ti bedste hold til at stoppe både løbet og kastet, så havde Colts ingen problemer med at flytte bolden.
Andrew Luck now has 160 pass TD in his career, tied with Aaron Rodgers for 2nd-most through a player's first 80 career games in NFL history.
Dan Marino's 182 are the most.
— ESPN Stats & Info (@ESPNStatsInfo) November 18, 2018
Holdets nye cheftræner Frank Reich har med sine kreative spilkald fået det maksimale ud af Andrew Luck, og den tendens fortsatte under dette opgør.
Video: Se TY Hilton danse sig til touchdown
Desværre for udebaneholdet fra Tennessee, så det endnu værre ud for angrebet. Marcus Mariota måtte udgå af kampen med an albueskade sent i andet quarter, men selv med den normalt startende quarterback på banen, kunne Titans intet stille op.
Colts har på ingen måde et godt forsvar, men de dominerede i alle spillets facetter mod Titans, der så helt fortabt ud. Indianapolis endte med et par interceptions og hele fem sacks. Derudover lukkede de totalt ned for løbespillet og tillod først et touchdown, da der var under to minutter tilbage af kampen og de var foran 38-3.
Statistikker
Indianapolis Colts
Andrew Luck: 23/29 for 297 yards, 3 touchdowns
TY Hilton: 9 Grebne bolde for 155 yards, 2 touchdowns
Darius Leonard: 5 tacklinger, 1 sack, 1 interception
Tennessee Titans
Marcus Mariota 10/13 for 85 yards, 1 interception
Derrick Henry: 9 løb for 46 yards
Tajae Sharp: 5 grebne bolde for 37 yards, 1 touchdown
Colts er nu foran 38-3 mod Titans. Det har været totaldominans i alle spillets facetter, selv forsvaret har været imponerende. Jeg kalder den – Indianapolis er det bedste hold i AFC South lige nu.#nfldk
— Jacob D (@Call_Me_Jacob) November 18, 2018
38-10 sejr, ikke 38-3 😉 husk lige at se kampene færdige inden i skriver jeres referater 😉
Comments are closed.