Draften er overstået og det betyder en meget vigtig ting for fantasy samfundet. 2017 sæsonen er officielt gået i gang. En af de vigtigste ting at gøre sig bekendt med når en ny sæson starter, er hvilke hold har drafted fantasyrelevante rookies. Hvem er havnet på hold hvor de kan producere fra dag 1, og hvem er havnet på et hold hvor de kommer til at forsvinde langt ned på depth charten.
Det vil vi, på gulklud, gerne hjælpe dig med at finde ud af.
Alle gulkluds fantasy skribenter blev derfor bedt om at lave en top-3 over de rookies der havnede i den bedste position til at producere for dit fantasy hold og en top-3 over spillere som du ikke skal tænke på at drafte. Det endte med at blive en ganske interessant liste hvor nogle spillere går igen på begge.
Alle begrundelser for spillere på den ene eller den anden liste er gjort ud fra et redraft perspektiv og kun for næste sæson. Så selvom vi siger at der er specielle spillere du skal holde dig fra, så er det kun for i år og de kan sagtens have potentiale i en keeper- eller dynasty liga.
TOP-3
1 RB Leonard Fournette Jax (6 stemmer)
Pick: 4th overall
Forventet Depth chart: L. Fournette, TJ. Yeldon, C. Ivory, M. Williams
Fantasy forventning: L. Fournette var den højest draftede RB i år, er en spiller som er blevet rost til skyerne lige siden High School og er så tæt på en komplet back som man kommer. Han kommer til at spille for et hold hvis RBs sidste sæson var middelmådige hvis man skal sige det pænt. T.J. Yeldon havde 3 kampe med mere end 10FP og havde 7 kampe med mindre end 5FP. C. Ivory havde 2 kampe med mere en 10FP og havde 9 kampe med mindre end 5FP. Der er med andre ord ingen som står i vejen for Fournette,og med et meget interessant offence kan han sagtens gå hen og blive en top-10 fantasy RB. Jeg vil dog råde jer alle til at slå en smule koldt vand i blodet. Selvom jeg tror han kan få en rigtig god sæson, skal ingen regne med at han gentager E. Elliott rookie sæson.
Dette havde fantasy teamet at sige om ham:

  • Jags har voldsomt brug for et rungame til at hjælpe Bortles. Det får de med Fournette der kan fodres 20-30 gange per kamp, og samtidig er god på goalline plays.
  • Bliver starter med det samme på et hold som, hvis det klikker, kan blive rigtig godt!


2 RB Christian McCaffrey Car (5 stemmer)

Pick: 8th overall
Forventet Depth chart: C. McCaffrey, J. Stewart, C. Artis-Payne, F. Whittaker
Fantasy forventning: McCaffrey er draftens altmuligmand. Han er en fantastisk eksplosiv RB som havde en suveræn karriere hos Stanford. Ikke nok med at han er dygtig til at løbe med bolden så er han også en dygtig receiver og en endnu bedre returner. Som et våben kan han blive helt fantastisk for C. Newton og Panthers offence. I fantasy sammenhæng er han min darkhorse til at blive RB1 når året er omme. Dette gælder især hvis du spiller i en PPR liga eller i en liga som giver FP for returns. Jeg forventer at han i år ender som en lav RB1 med upside så høj som der er FP at dele ud af.
Dette havde fantasy teamet at sige om ham:

  • Han kan stopfodres på alle 3 downs, og har et skillset der ligner Leveon Bells. Tålmodighed, lynhurtige cuts og med så gode hænder at han kan spilles som receiver i slotten. Passer perfekt ind i Panthers.
  • Newton må efterhånden være ovenpå igen efter Superbowl nederlaget så Mcafrey bliver del af et eksplosivt angreb.


3 WR Corey Davis Ten (2 stemmer)

Pick: 5th overall
Forventet Depth chart: C. Davis, R. Matthews, T. Sharpe, H. Douglas, T. McBride, T. Taylor
Fantasy forventning: Titans var det offence som sidste år kun manglede en ting, og det var en rigtig WR1. De har en dygtig QB, to solide RBs, en Pro Bowl TE, rigtig god dybde på WR positionen og en fantastisk O-Line. Nu har de fået den sidste brik på plads med C. Davis som deres første 1. runde valg. En spiller som, efter min mening, besidder de tre vigtigste kriterier for en WR. Gode hænder, skarpe ruter og høj fodbold IQ.
Hvis Titans fortsætter hvor de slap sidste år, kan tilføjelsen af C. Davis få mange fantasy entusiaster til at klappe i hænderne. Forvent at Davis ender et sted inden for top-15 af WRs når året er gået.
Dette havde fantasy teamet at sige om ham:

  • Kommer ind på et hold med en super skarp QB og et hold der bl.a. tæller Demarco Murray som nok kan titrække sig lidt opmærksomhed.
  • Min kandidat for offensive rookie of the year. M. Mariota til C. Davis er en sætning vi skal blive Vant til at høre!

Andre spillere som modtog stemmer var:
TE OJ. Howard 2, RB Dalvin Cook 2, TE Evan Engram 2, TE David Njoku 1, QB Deshaun Watson 1, QB Deshone Kizer 1, RB D’onta Foreman 1, WR Mike Williams 1

BOTTOM-3

1 QB Mitch Trubisky (6 stemmer)
Pick: 2nd overall
Forventet Depth chart: M. Trubisky, M. Glennon, M. Sanchez
Fantasy forventning: Der er ikke så forfærdelig meget at sige her. Mr. One year wonder bliver drafted af et hold hvis eneste offensive våben er en RB. Bears har ingen kvalitets WRs, middelmådige TEs og en hullet O-Line. Der er med andre ord meget lidt for M. Trubisky at arbejde med. Jeg forstår at dette er et Pick for fremtiden og ikke for at skulle vinde nu, men dette gør ham værdiløs i fantasy. Jeg forventer at Trubisky ender som QB25-32. Jeg vil dog stadig sige at han kunne være værd at drafte i en dynasty liga. Hvis i spiller med taxi squad eller har større end 30-mands rostere kan man håbe at Trubisky får værdi inden for et par år.
Dette havde fantasy teamet at sige om ham:

  • Bears skød sig selv i foden med det trade. De solgte hele gården faktisk. Trubisky står med et uhyre stort pres på sine unge skuldre. Det kan nærmest kun gå boom eller bust.
  • Førsteårs QB med kæmpe forventningspres i Chicago der er et par steder det godt kan gå galt på trods af et kæmpe talent – og fantasymæssigt behøver han ikke nødvendigvis at blive en succes fra start.


2 RB Alvin Kamara (3 stemmer)

Pick: 67th overall
Forventet Depth chart: M. Ingram, A. Peterson, A. Kamara, T. Cadet
Fantasy forventning: Dette var et draft Pick som kom meget bag på mig. Saints havde allerede en ganske fornuftig backfield, men besluttede sig for at Signe AP inden draften. Da det skete blev fantasy verdenen irriteret fordi to gode spillere mistede en god del af deres værdi. Det valgte Saints så at blive ved med i draften. A. Kamara er en virkelig dygtig RB som blev draftet til det helt forkerte hold. Han kommer uden tvivl til at stå bag Ingram og Peterson.
I redraft ligaer kommer han ikke til at have skyggen er værdi, men hvis du spiller dynasty kan han blive et rigtig godt pickup. For selvom hans værdi er ikke-eksisterende i år kan han sagtens være Saints eneste RB næste år.
Dette havde fantasy teamet at sige om ham:

  • Jeg har faktisk ikke noget imod Kamara. Han er en spændende spiller. Jeg har bare lyst til at angribe Saints for at være så idiotisk, når man har så mange andre needs og endda lige har signet Adrian Peterson. I øvrigt et elendigt fit også.
  • En dygtig spiller som er endt i en elendig situation. Med M. Ingram og A. Peterson foran ham kommer Kamara ikke til at lave det store i år.


3 WR Curtis Samuel (3 stemmer)

Pick: 40th overall
Forventet Depth chart: K. Benjamin, D. Funchess, R. Shepard, C. Samuel, F. Ross
Fantasy forventning: Dette valg har jeg det rigtig dobbelt med. C. Samuel var en rigtig dygtig RB i college som, grundet Panthers 1. runde valg, ikke kommer til at spille RB og får svært ved at finde en rolle på holdet. C. McCaffrey bliver uden tvivl Panthers starter på RB, så den mest åbenlyse position for Samuel vil blive slot WR. Det er ikke fordi jeg tror han vil forsvinde ind i glemslen, men det kommer til at tage noget tid før Panthers finder ud af hvordan han skal bruges.
Som fantasy spiller ser jeg ham ikke have nogen værdi og han tror ikke han vil blive draftet i andet end meget dybe ligaer.
Dette havde fantasy teamet at sige om ham:

  • Du tager McCaffrey i første runde og så tager du noget, som mest af alt minder om en kopi i anden runde. Jeg har svært ved at se, hvornår Samuel skal være på banen.
  • 2. Runde valg…..spiller på næsten akkurat samme måde som McCafrey, hvilket jo ikke er skidt, men hov ham havde de jo allerede draftet i første runde.

Andre spillere som modtog stemmer var:
TE OJ Howard 2, QB Patrick Mahomes 2, QB Deshaun Watson 2, WR John Ross 2, WR JuJu, Smith-Schuster 1, RB Joe Mixon 1, RB Dalvin Cook 1, QB Nathan Peterman 1
Skrevet af Jannick Teige, Dynasty 2544!