Køb NFL GamePass
Forside 5linjer Fem linjer – Bills er vilde og Battle of Los Angeles

Fem linjer – Bills er vilde og Battle of Los Angeles

0

Ottende spillerunde starter med rundens bedste kamp, når Bills og Ravens tørner sammen. og slutter med den dårligste, når Eagles og Commanders mødes.

Der begynder at tegne sig et billede af både slutspil og draftrækkefølge. Der er i hvert fald en del hold, der allerede nu er stukket af, der er nogle divisioner, som allerede nu ligner, at de er afgjort, og så er der skildt gevaldigt ud i forfølgergrupperne, hvor færre og færre hold har en reel chance for at kæmpe med om wild card pladserne.

I den komme runde vil kampe som fx Bills mod Ravens og Broncos mod Chiefs have gevaldige slutspilsimplikationer, når vi rammer december og januar, fordi kampene enten giver en direkte fordel holdene imellem, eller fordi de giver en divisionssejr samtidig med at divisionsmodstanderen får et nederlag – en klassisk “seks-point-kamp”, som man snakker om i den slags fodbold, som divaerne spiller.

Få NFL GamePass til 999,-

På papiret ligner det også, at hold som Bengals (møder Titans), Jaguars (møder Colts i opløsning) og Patriots (møder Dolphins), har nemme kampe. Men vi har tidligere på sæsonen set, at odds ikke er ensbetydende med udfald (Host. Texans mod Giants. Host).

Nåh, lad os komme til det. her er ca fem linjer om hvert hold.

Buffalo Bills – Baltimore Ravens kl 19.00

Det er en mindre skandale, at NFL har smidt en af rundens bedste kampe ind i rundens mindst attraktive tv-vindue. Bills mod Ravens er en kamp mellem to stormagter i NFL, og selvom Ravens har haft udfordringer i den periode, hvor quarterback Lamar Jackson har siddet ude, så er de stadig et af ligaens bedste hold. 

Jackson ser ud til at være klar til kampen mod Bills, og det er ikke et minut for tidligt for Baltimore, der ligger sidst i AFC North på trods af fire sejre i syv kampe. 

10 svar vi leder efter i 8. spillerunde

Buffalo Bills fortsætter med at tromle derudaf. Faktisk er de i gang med en offensiv stime med mindst 24 point og 340 offensive yards per kamp i ALLE de første syv kampe – det er ikke set siden Kansas City Chiefs i 2018. 

Sidst de to hold mødtes var i januar 2025. Her lavede Bills et vildt comeback, og indhentede 15 point med blot fire minutter tilbage af kampen, der sluttede 41-40. 

Cincinnati Bengals – Tennessee Titans kl 19.00

I tirsdags var Bengals rundens største favoritter – torsdag blev de ENDNU større favoritter. Titans valgte at sende defensive tackle Jeffery Simmons til Chicago Bears i bytte for to førsterundevalg, og Titans er for alvor i gang med at genopbygge holdet. 

Det er Bengals (og specielt Joe Burrow) nok rigtig glade for, for Simmons er, og har længe været, en af ligaens dygtigste defensive tackles. 

Fem mulige handler før transferdeadline

Bengals kommer derfor til at gå ind til kampen som favoritter med 13 point, og burde BURDE virkelig køre Titans over.  

Cam Ward har stadig kun en enkelt gang kastet for mere end 183 yards, han har endnu ikke haft en kamp med mere end ét kastet touchdown. Det skal selvfølgelig siges, at angrebet omkring ham heller ikke gør det nemt.

Dallas Cowboys – Arizona Cardinals kl 19.00

Hjalte Froholdt og company skal til Dallas hvor ligaens mest endimensionelle hold venter. Cowboys angrebet har været en ren point maskine (tredjeflest), men det har også været nødvendigt med mange point, for kun fire hold har tilladt flere point. 

For Hjalte venter en lang dag, når den tidligere New York Jet Quinnen Williams skal forsøge at overmande Froholdt. Ved siden af Williams skal Hjalte også have øje på Kenny Clark. Læs mere om det her.

Der er lagt op til pointfest i Jerry World – som Cowboys Stadium kaldes – hvilket kun bliver hjulpet på vej af, at Arizona Cardinals får deres runningback Jeremiyah Love tilbage fra skade. 

Love har siddet ude i to spillerunder, hvilket ifølge ham selv er første gang, at han har misset kampe siden high school. 

Detroit Lions – Minnesota Vikings kl 19.00

Tre hold gik ind til syvende spillerunde uden nederlag, men kun Minnesota Vikings sluttede runden som ubesejrede. De lilla vikinger er derfor eneste hold med seks sejre i seks kampe og det skyldes i høj grad det fantastiske forsvar, som kun har tilladt 74 point. For at sætte det i perspektiv, så er Vikings det eneste hold, som har tilladt færre end 100 i denne sæson.

Forsvaret kommer på prøve, når Vikings skal spille divisionskamp i Detroit. Lions har nemlig et af ligaens bedste angreb. Kun tre hold har sat flere point på tavlen end Lions og specielt runningback Jahmyr Gibbs har vist, at han er alle pengene værd efter at have sat sin underskrift på en kontraktforlængelse i august måned. Han har været en decideret arbejdshest uden at effektiviteten er faldet. 

Tanker fra torsdag. Trofæ i Titletown

Quarterback Jared Goff har indtil nu kastet bolden 223 gange uden at kaste en interception. Hvis han kaster 27 kast uden en interception, så er stimen den tredjelængste til at åbne en sæson nogensinde. 

Jacksonville Jaguars – Indianapolis Colts kl 19.00

Ganske som forventet er brand udsalget startet hos Colts, som er i gang med at rive hele molevitten ned. Først blev Quenton Nelson sendt til Seattle og senere blev defensive tackle DeForest Buckner til San Francisco, hvor Colts i 2020 hentede Buckner fra. 

Der har været rygter om flere afgange, mens flere spillere har været ude og sige, at de ønsker at blive. 

MVP-termometer uge 7 – Joe and The Second Half    

Colts divisionsrivaler fra Jacksonville er til gengæld lige så brændende varme som Florida-solen, og fører suverænt AFC South. Quarterback Trevor Lawrence og resten af jaguarerne har ligaens tredjebedste point difference og har sikker kurs mod slutspillet – selvfølgelig godt hjulpet på vej af en ellers fuldstændig håbløs division.  

New York Jets – Las Vegas Raiders kl 19.00

Raiders har på papiret en noget nemmere søndag, end de har haft de seneste par runder. Jets er i hvert fald ikke en modstander i samme liga som Chiefs, Bills, Rams og Patriots, som Raiders er stødt ind i de seneste fire uger, hvor det er blevet til fire nederlag.

Faktisk har Jets lidt de samme udfordringer som Raiders og kæmper også for ikke at blive tabt fuldstændigt inden november overhovedet er startet. Raiders har en enkelt sejr mere end Jets, men begge roder i bunden af deres respektive divisioner, og har snart brug for kunstigt åndedræt. Eller bare at kigge frem mod den kommende sæson.

For Jets quarterback Geno Smith bliver det gensyn med hans tidligere arbejdsgiver. Smith kom til New York i foråret efter at have spillet 2025-sæsonen hos Las Vegas.

Pittsburgh Steelers – Cleveland Browns kl 19.00

Browns har kun vundet to gange på Heinz Stadium, hvor Steelers til daglig har hjemme. Det er på trods af, at Steelers flyttede ind på deres nuværende stadion i 2001, og at Cleveland spiller midnat en gang om året i Pittsburgh.

Nu ligner det, at de kan sikre sig den tredje. For Browns har set overraskende gode og solide ud i år, hvor det indtil videre er blevet til fem sejre i syv forsøg og en førsteplads i AFC North.

Den plads kan overtages af Steelers, som har set ustabilt gode ud i år. 

Det er aldrig helt til at lure, om Aaron Rodgers fra Colts kampen, som satte tre touchdowns på tavlen, eller Rodgers fra kampen mod Patriots, hvor Steelers satte tre point på tavlen i hele kampen.

Tampa Bay Buccaneers – Atlanta Falcons kl 19.00

Baker Mayfield gjorde comeback i syvende spillerunde, efter at have siddet ude med en skade i tommelfingeren. Men det var et lidt syret comeback for Baker. 

I kampen mod Carolina Panthers nåede Mayfield at kaste bolden 11 gange for 64 yards og et enkelt touchdown. Hvis man ikke vidste bedre, så var det en dårlig dag på kontoret, men Bucs ydmygede Panthers med 43-13 i en kamp, der var afgjort inden pausen. 

Panthers fyrer sin defensive koordinator

Falcons kommer også sprængfyldt med selvtillid efter at de slog de ellers ubesejrede 49ers, i en overraskende sejr, hvor forsvaret interceptede Brock Purdy to gange. 

Quarterback Michael Penix så næsten også fejlfri ud med tre touchdowns og nul interceptions – Det var også nok til at sikre sig titlen som rundens bedste offensive NFC-spiller. 

Rundens dårligste kamp, kampen om AFC West og Kampen om Los Angeles venter på næste side