Køb NFL GamePass
Forside 5linjer Fem linjer – Turen går til Frankrig og Kenneth Walker møder sit...

Fem linjer – Turen går til Frankrig og Kenneth Walker møder sit gamle hold

0

Syvende spillerunde starter tidligt med en kamp i Frankrig. Derfra er der non-stop NFL frem til søndagens nattekamp, hvor Kenneth Walker møder sit gamle hold.

Du kan se NFL til øjnene falder ud på søndag, hvor NFL starter i den franske hovedstad Paris, inden resten af runden afvikles som den plejer. Flere hold tilbage efter at have siddet over, og det kan blive afgørende for fx Miami Dolphins, som stadig jagter deres første sejr i denne sæson.

Det kunne også vise sig at være en fordel for Detroit Lions, som har deres første divisionskamp i denne sæson, og kommer direkte fra deres oversidder-runde. De er derfor fuldstændig fin-tunede og klar til at møde Green Bay Packers, inden de i næste runde skal møde Minnesota Vikings.

Få NFL GamePass til halv pris

Hvis du holder ud til den sidste kamp, kan du se en af spillets mest bedste, når Kenneth Walker og Chiefs møder Seattles Seahawks. Walker har været en af de (hvis ikke DEN) bedste runningbacks i ligaen henover de seneste fire år, og han ser ikke ud til at være færdig.

Og nu vi snakker runningbacks, så er der ham Derrick Henry, som bare blive ved at kravle op ad den historiske rangstige. Med en “almindelig” Derrick Henry-kamp, kan han overhale nogle helt store koryfæer. Læs mere om det nedenfor.

Her kommer det! Ca fem linjer om hver kamp. God fornøjelse.

New Orleans Saints – Pittsburgh Steelers Kl. 15.30

Vi er færdige med London men ikke med Europa – NFL starter søndagens kampe med en fransk lækkerbisken, når Saints og Steelers spiller den første NFL-kamp i Frankrig nogensinde. Kampen skal spilles i den uroplagede franske hovedstad Paris, hvor der har været demonstrationer og gadeuroligheder siden midten af september. 

Bonjour Paris

Saints skal forsøge at bygge oven på sidste uges sejr mod Giants, mens Steelers kan få deres tredje sejr på stribe og holde fast i førstepladsen i AFC North. 

Og så er det to trænerstaber, som kender hinanden. Steelers cheftræner Mike McCarthy og Saints cheftræner Kellen Moore var begge i Dallas fra 2020-22. 

Atlanta Falcons – San Francisco 49ers Kl.  19.00

Falcons lavede lidt af et selvmål i onsdags, da de præsenterede et nyt profilbillede, der mindede lidt om… Ja, det kan I jo selv vurdere. 

Kontroversielt Falcons-opslag vækker opsigt på sociale medier

Selvmål bliver der i hvert fald ikke plads til mod 49ers, der stadig ikke har tabt i denne sæson endnu. Når Brock Purdy og co. kommer til Atlanta, bliver det med et forsvar anført af defensive koordinator Raheem Morris, der var med til at vælge Michael Penix med 8. valget i 2024. 

Tennessee Titans – Cleveland Browns Kl. 19.00

Der var nok mange, der havde Indianapolis Colts til 100 i sjette spillerunde, da de spillede mod Tennessee Titans. Det var da heller ikke storspil, der prægede Titans i første halvleg, hvor det blev til en enkelt angrebsserie på 10 spil, inden de gik 3-og-ud, 3-og-ud og lavede en interception på første spil. 

10 svar vi leder efter i 7. spillerunde

Det var nok også mere forsvaret og special teams, som hjalp quarterback Cam Ward (ramte 11 af 22 kast for 102 yards og et touchdown) til sejr. Brownsforsvaret er mindre tilgivende, men hvis Watson har en kamp som mod Ravens, kan det blive et tæt opgør. 

Minnesota Vikings – Indianapolis Colts Kl. 19.00

Det var lidt af en ydmygelse, da Indianapolis Colts i sjette spillerunde blev det første hold til at tabe til divisionsrivalerne fra Titans. Og det kostede hoveder – for blot timer efter nederlaget blev det meldt ud, at sportsdirektør Chris Ballard var blevet fyret. 

Momentumeter: Spilleuge 6, 2026

Hvad der venter Colts nu er usikkert. Skal der ryddes op og sælges ud? Prøver man Anthony Richardson – som lige er blevet anholdt for at være i besiddelse af hash – af igen?

Hvad der helt sikkert venter dem er en kamp mod ligaens mest ubehagelige forsvar. Vikings defensive koordinator Brian Flores er ligeglad, hvem der starter bag center – han kommer efter dem med 100 kilometer i timen. 

New York Jets – Miami Dolphins Kl. 19.00

Jets cheftræner Aaron Glenn har virkelig brug for en sejr. Ikke fordi, at Jets overhovedet er i nærheden af at kvalificere sig til slutspillet, men fordi Glenn nu i syv forsøg stadig ikke har vundet en kamp internt i divisionen. Han er 0-7 i kampe mod enten Bills, Patriots eller Dolphins. 

Tanker fra torsdag: Rome blev ikke bygget på én dag

Og et nederlag mod Dolphins ville ikke bare forlænge den stime. Det ville være en ydmygelse, at være det første hold, der tabte til Dolphins, der på papiret er så ringe. Miami har siddet over i seneste spillerunde, så de er mere udhvilede og har haft tid til at forberede sig ekstra meget på kampen – så det kunne være her, at de vandt for første gang i år. 

Carolina Panthers – Tampa Bay Buccaneers Kl. 19.00

Det ligner, at Baker Mayfield vender tilbage som starter til kampen mod Panthers. Den 31-årige quarterback har døjet med en skade i tommelfingeren siden tredje spilleuge, og i hans sted har reserven Jalon Daniels gjort det så godt, som han kunne. 

Men Bucs er 1-5 (Daniels førte dem til sejr mod Cowboys) og er ved at blive hægtet helt af resten af divisionen. En sejr over Panthers ville derfor lune gevaldigt for cheftræner Todd Bowles. 

For Panthers cheftræner Dave Canales bliver det et gensyn med Bucs angrebet og Baker Mayfield, som han stod i spidsen for en enkelt sæson i 2023, hvor han var offensiv koordinator. Han har mødt holdet fire gange før, men det er kun blevet til en enkelt sejr. Dog skal det siges, at Canales arvede et Panthers hold, som vandt blot to kampe i 2023-sæsonen.

Baltimore Ravens – Cincinnati Bengals Kl. 19.00

Skader og tilbagevenden fra disse er det helt store omdrejningspunkt for Ravens. Trey Hendrickson er efterhånden blevet klar efter en fingerskade, og lavede blandt andet et sack mod divisionsrivalerne fra Cleveland Browns. Nu venter hans tidligere hold, hvor han blandt andet var tæt på at blive årets forsvarsspiller. Også Lamar Jackson ser ud til at blive sin ankelskade kvit. Godt nyt for Ravens, skidt nyt for Bengals.

Runningback Derrick Henry er også på jagt efter Jerome Bettis og Ladainian Tomlinson. Med 132 yards kan han overhale dem begge på listen over flest løbeyards nogensinde. Med et enkelt touchdown kan han blive den blot tredje spiller til at score 40 touchdowns for to hold og med en scoring, kan Ravens komme på omgangshøjde med Denver Broncos for næstflest kampe i streg med point – De har scoret i 393 kampe i streg ifølge ESPN.

Houston Texans – New York Giants Kl. 19.00

Det er JJ-tid! New York Giants har bedt den 23-årige quarterback J.J. McCarthy om at smide overtrækstrøjen og starte i stedet for Jameis Winston, som blev bænket kort inde i fjerde quarter efter en horribel præstation med blandt andet to interceptions. 

J.J. kastede selv en enkelt interception på sin første angrebsserie i blåt, men det kommer ikke til at ændre noget. Tålmodigheden med Winston er opbrugt. 

Det gør til gengæld, at Texans er rundens største favoritter, og ESPN analytics har dem til at vinde med 84,8% sandsynlighed. Det skyldes nok, at quarterback C.J. Stroud fandt melodien i London mod Jaguars. Han blev kåret som rundens bedste offensive spiller i AFC. 

Der er Hjalte Froholdt, et Rams-hold i krise og Kenneth Walker hævn-kamp på næste side.