Køb NFL GamePass
Forside Karantæne Stjerner kan spille igen… for nu!

Stjerner kan spille igen… for nu!

0

Packers og Broncos får hver sin stjerne tilbage, efter at Roger Goodell har fjernet Josh Jacobs og Jonathon Cooper fra sin sorte bog.

Josh Jacobs og Jonathon Cooper har endnu til gode at spille i 2026-sæsonen, efter at de blev lukket ned af NFL, fordi de blev anholdt og sigtet i hver sin straffesag om vold i hjemmet, som opstod inden sæsonstarten.

Men nu er vejen banet for, at de to profiler kan få sæsondebut i syvende spillerunde. NFL har meddelt, at kommissæren Roger Goodell har fjernet dem fra den såkaldte “undtagelsesliste” (NFL commissioner’s excempt list, red.), hvilket betyder, at de kan vende tilbage til deres respektive mandskaber og komme i kampaktion igen.

Få NFL GamePass til halv pris

Josh Jacobs blev anholdt og dømt for at have begået et voldeligt overfald på sin partner. Jacobs anfægtede ikke anklagerne, da hans sag blev behandlet i retten i begyndelsen af september.

Jonathon Cooper afventer fortsat domsafgørelse i sin retssag, hvor han er anklaget for at have begået flere overfald på sin daværende kæreste. Det er forventningen, at sagen bliver behandlet til marts 2027.

Men… Jacobs og Cooper er ikke helt ude af fedtefadet endnu

NFL vil fortsat gennemføre sin egen undersøgelse af hændelserne, samt afvente afgørelsen af Jonathon Coopers retssag, før de beslutter, om de to spillere skal tildeles yderligere karantæne for brud på ligaens reglement.

Det er normal praksis i NFL, at de kampe, som spillere misser, fordi de er placeret på kommissærens “undtagelsesliste”, tæller med i en eventuel karantæneafsoning.

Derfor vil Josh Jacobs og Jonathon Cooper allerede have afsonet seks spilledages karantæne, som vil tælle med, hvis NFL beslutter at straffe spillerne yderligere.