
Los Angeles Rams skal formentlig klare duellen mod Denver Broncos uden deres stjernereceiver Puka Nacua, som kæmper med en hofteskade.
Ugen er omme, og det står nu klart, at Puka Nacua slet ikke har været i stand til at træne med for Los Angeles Rams i optakten til det imødesete opgør mod Denver Broncos.
Årsagen er, at Puka Nacua stadigvæk kæmper med en hofteskade, som han pådrog sig under en træningsøvelse i sidste uge.
Skaden holdt også Nacua ude af Rams’ seneste opgør mod New York Giants, og der er meget, som tyder på, at stjernespilleren også misser tredje spillerunde.
– Vi må se. Lige nu ser det ikke specielt lovende ud, men vi ville byde ham velkommen med åbne arme, hvis han (Puka Nacua, red.) skulle blive kampklar. Hvis ikke, så har jeg tiltro til, at vores hold stadigvæk kan løse opgaven, udtalte Sean McVay om Puka Nacuas sandsynlige fravær.
Puka Nacua er selvsagt én af Los Angeles Rams’ allervigtigste spillere. I løbet af sine tre sæsoner som professionel har Nacua i gennemsnit grebet 94,8 yards pr. kamp, hvilket er flest af alle spillere i NFL i den periode.
I den forgangne sæson greb Puka Nacua svimlende 129 bolde, hvilket var flest i NFL, for 1.715 yards og 10 touchdowns.
Husk, at du kan se topopgøret mellem Rams og Broncos med NFL GamePass. Hvis du tegner dit abonnement via dette link, så støtter du ovenikøbet Gul Klud.










