De’Von Achane bliver i Miami: får kæmpe kontraktforlængelse

0

Miami Dolphins satser massivt på De’Von Achane frem mod de kommende sæsoner. Klubben har nemlig gjort den eksplosive playmaker til en af de bedst betalte runningbacks i NFL.

Eftersigende kan aftalen stige til op mod 68 millioner dollars gennem bonusser, og Dolphins sender dermed et klart signal om, at Achane fortsat skal være en central del af offensiven i Miami. 

Den 24-årige running back blev draftet i tredje runde i 2023, men det tog ikke lang tid, før han udviklede sig til en af ligaens mest frygtede offensive våben. Achane er især kendt for sin ekstreme fart og evnen til både at skabe store spil på jorden og i kastespillet.

I 2025-sæsonen leverede han sin hidtil bedste NFL-sæson med 1.350 rushing yards, 488 receiving yards og 12 touchdowns, hvilket også sikrede ham sin første Pro Bowl-udtagelse. 

Siden sin ankomst til NFL har Achane i alt produceret mere end 4.300 yards fra scrimmage og 35 touchdowns, og han har samtidig etableret sig som en af ligaens mest effektive runningbacks målt på yards per carry. 

Kontraktforlængelsen kommer efter flere måneders spekulationer om Achanes fremtid i Miami. Dolphins’ ledelse gjorde dog tidligere på offseasonen klart, at runningbacken ikke var til salg, og nu har klubben altså valgt at bygge videre omkring ham som en af offensivens vigtigste profiler.