Køb NFL GamePass
Forside Cincinnati Bengals Bengals henter hjælp til de bagerste forsvarsgeledder

Bengals henter hjælp til de bagerste forsvarsgeledder

0

Cincinnati Bengals har skrevet en etårig aftale med den tidligere Patriots- og Steelers-safety Kyle Dugger.

Cincinnati Bengals har forstærket bredden i deres bagerste forsvarsgeledder med tilgangen af den syvårige NFL-veteran Kyle Dugger.

Efter seks fulde sæsoner og syv kampe i 2025 for New England Patriots skiftede Kyle Dugger til Pittsburgh Steelers midtvejs gennem den forgangne sæson.

Få NFL GamePass til 999,-

Kyler Dugger nåede at spille ni kampe for Bengals’ ærkerivaler, hvori han leverede 42 tacklinger, et enkelt sack og to interceptions.

Samlet set står Dugger noteret for 90 kampe i NFL med 483 tacklinger, tre forcerede fumbles og 11 interceptions som følge.

I Cincinnati skal Kyle Dugger duellere med Bryan Cook og Jordan Battle om spilletid i de bagerste forsvarsgeledder.

Det kunne altså tyde på, at Dugger først og fremmest bliver en solid breddespiller. Bengals har netop hentet Cook ind på en treårig aftale, som kan løbe op i 260 millioner danske kroner ($40.35), mens Battle var ét af få lyspunkter på Bengals’ ellers vakkelvorne forsvar i fjor.