
Los Angeles Chargers har fyret Mekhi Becton, Will Dissly og Savion Washington for at spare penge sammen, inden transfervinduet åbner.
Med en lille uge til, at transfervinduet formelt set åbner, har Los Angeles Chargers afskediget en trio af spillere.
Det er guard Mekhi Becton, tight end Will Dissly og tackle Savion Washington, som er blevet sparet væk.
Mekhi Becton er selvsagt den mest prominente spiller af de tre. Becton skiftede til Los Angeles Chargers i fjor, efter at han havde genstartet sin karriere hos Philadelphia Eagles, hvor han startede i holdets Super Bowl-triumf i 2024.
Den 26-årige skyttegravskriger havde det imidlertid svært i sin første og eneste sæson for Chargers, hvor han døjede med flere skader, og slet ikke fandt sit fodfæste på den offensive linje.
Ifølge ESPN Research rangerede Becton blot som den 49. bedste offensive guard i beskyttelsesspillet, og som den tredjedårligste (nummer 127) i løbespillet i 2025-sæsonen.
Med afskedigelsen af Mekhi Bechton sparer Chargers i omegnen af 62 millioner danske kroner ($9,7 mio.) i forhold til lønloftet.







