Der er en ny sherif i New England, efter Tom Brady forlod Patriots havde holdet en hel, kedelig sæson under Cam Newton inden fremtiden på quarterbackpostionen allerede på plads. Og Mac Jones skal bære yderligere ansvar, hvis holdet skal have succes i år.

Natten til fredag d. 9. september går det igen løs, når Los Angeles Rams og Buffalo Bills sparker den kommende NFL-sæson i gang. Traditionen tro er vi på Gul Klud klar til at klæde dig bedst muligt på til sæsonen anno 2022.

På 32 dage udgiver vi 32 sæsonoptakter, så vi kommer hele vejen rundt om ligaens hold og fjerneste afkroge. Vi udgiver sæsonoptakterne divisionsvis og New England Patriots er det næste hold, der står for skud.

Nævneværdige afgange:
RB, Brandon Bolden (Las Vegas Raiders)
FB, Jakob Johnson (Las Vegas Raiders)
G, Shaq Mason (Traded til Buccaneers)
C, Ted Karras (Cincinnati Bengals)
WR, N’Keal Harry (Chicago Bears)
WR/Special Teams, Gunner Olszewski (Pittsburgh Steelers)
Edge, Chase Winovich (Trade med Cleveland Browns)
Edge/LB, Kyle Van Noy (Los Angeles Chargers)
LB, Jamie Collins (Kontraktløs)
LB, Dont’a Hightower (Kontraktløs
CB, J.C. Jackson (Los Angeles Chargers)

Nævneværdige tilgange:
WR, Devante Parker (Traded fra Dolphins)
WR, Ty Montgommery (New Orleans Saints)
LB, Mack Wilson (Cleveland Browns)
S, Jabrill Peppers (New York Giants)
CB, Malcolm Butler (kontraktfri)
CB, Terrence Mitchell (Houston Texans)

Draftårgang

1. Runde: Cole Strange, G
2. Runde: Tyquan Thornton, WR
3. Runde: Marcus Jones, CB
4. Runde: Jack Jones, CB
4. Runde: Pierre Strong, RB
4. Runde: Bailey Zappe, QB
6. Runde: Kevin Harris, RB
6. Runde: Sam Roberts, Edge
6. Runde: Chasen Hines, G
7. Runde: Andrew Stueber, T

2021 gav kun håb og optimisme i New England:

Efter den første sæson uden Tom Brady i New England i en menneskealder endte uden den store succes, manglede Patriots en smule i NFL-landskabet. Det var simpelthen mærkeligt, at holdet ikke var relevant. 2020 var, fraset al polemikken omkring quarterback Cam Newton, faktisk en smule kedelig. Det har vi ikke været vant til i flere årtier. Sidste år bød dog på fornyet styrke fra Bill Belichicks tropper, der med rookiequarterback Mac Jones fik vundet nok kampe til at kvalificere sig til slutspillet. Modent quarterbackspil, taktisk velfunderet løbespil og et effektivt forsvar var opskriften, der sendte New England i playoffs, hvor de så blev kørt over af Buffalo Bills. Patriots er et hold, der under genopbygningsfasen viste, at de var konkurrencedygtige og godt coachet, men de manglede noget i de helt største kampe. Det kunne meget vel blive tilfældet i den kommende sæson.

Næste side: Return of the Mac