Forventet startopstilling
Angreb: (R) markerer rookies
QB: Mac Jones
RB: Damien Harris/Rhamondre Stevenson
WR: Jakobi Myers
WR: Kendrick Bourne
WR: Devante Parker
TE: Hunter Henry
LT: Trent Brown
LG: Cole Strange (R)
C: David Andrews
RG: Michael Onwenu
RT: Isaiah Wynn

Jeg tror på, at Patriots-angrebet i år kommer til at løfte mere af ansvaret sammenlignet med 2021, selv om Josh McDaniels har fået nye græsgange. Mac Jones har et år mere på bagen og fået værdifuld slutspilserfaring. Farvellet til Ted Karras og specielt Shaq Mason bør kunne føles, men holdet har stadig startere af høj kvalitet i David Andrews, Trent Brown (hvis han kan holde sig rask) og specielt i den unge Michael Onwenu, der er blandt ligaens absolut bedste. Onwenu figurerede sidste sæson som både guard, højre og venstre tackle på forskellige tidspunkter i sæsonen. Og han gjorde det godt alle steder. Det er en imponerende alsidighed.

Med tilføjelsen af mere talent og dybde på receiverpositionen er der flere strenge at spille på. Der er ingen absolut stjerne, men hvis Thornton kan få en rolle eller Nelson Agholor kan gøre det bedre, så er der dybe trussler til stede, der kan skabe mere plads til holdets dygtige tight end-duo i Hunter Henry og Jonnu Smith. Læg dertil en talentfuld runningbackgruppe, der ledes an af Damien Harris og Rhamondre Stevenson, så bør bundniveauet været utroligt højt. Patriots kommer nok ikke til at sætte lige så mange point på tavlen som Chargers, Chiefs og Bengals, men mindre kan også gøre det, hvis de kan dræbe modstanderne med effektivitet.

Forsvar
EDGE: Deatrich Wise Jr.
DT: Christian Barmore
DT: Lawrence Guy
EDGE: Matthew Judon
LB: Ja’Whaun Bentley
LB: Mack Wilson/Raekwon McMillan
CB: Terrence Mitchell
CB: Jalen Mills
CB: Jonathan Jones
S: Devin McCourty
S: Kyle Dugger

Der er større usikkerhed omkring forsvaret. Der er tale om en på mange måder ung bagkæde, hvor holdet safeties er de to største profiler. Devin McCourty er trods sine 35 år stadig en god spiller, i særdeleshed grundet sin kløgt, hvorimod Kyle Dugger er en modsætning, da han med sin ungdom, atletiske evner og aggressivitet for alvor fik gang i karrieren i fjor. Ingen af holdets cornerbacks er stjerner eller spillere, der skal respektreres på samme måde som tidligere spillere i klubben, heriblandt Darrelle Revis, Stephon Gilmore eller JC Jackson skulle.

Med to rookies der nok også allerede er højt i hierarkiet i, vil Patriots’ foretrukne manøvre, nemlig at smide et væld af defensive backs på banen samtidig, være underlagt mere usikkerhed. Holdet ser heller ikke ud til at have et skræmmende pass rush, hvor Matthew Judon igen ser ud til at blive en enmandshær, og med manglende kvalitet på linebackerpositionen, så skal trænerstaben virkelig have fat i den rigtige taktikbog.

Patriots endte i slutspillet i fjor, og selv om det kan blive en sæson med gode offensive fremskridt, så er der ikke helt sket nok på resten af holdet til, at det bliver en garanti i år. AFC er skræmmende stærk, og hvis ikke forsvaret spiller på omtrent det samme niveau som i fjor, hvor de var blandt de fem eller seks bedste, så bliver det en svær sæson. Patriots kommer bestemt til at kæmpe med om en plads i slutspillet, men med et umiddelbart mere vanskeligt kampprogram, så tror jeg, at de ender uden for dansen.