Køb NFL GamePass
Forside 5linjer Fem linjer – Sidste tur til London og Mahomes er udhvilet

Fem linjer – Sidste tur til London og Mahomes er udhvilet

0

Los Angeles Rams – Arizona Cardinals kl 22.05

Det er 19. gang, at Rams cheftræner Sean McVay skal møde Arizona Cardinals, og det er nok et opgør, som han glæder sig til mere end noget andet. Han har nemlig kun tabt tre gange mod divisionsmodstanderen og vundet hele 16 gange. 

Kampen spilles i Los Angeles og her møder ligaens bedste angreb (målt på antal yards pr kamp) ligaens dårligste forsvar (målt på antal tilladte point). Det kan derfor blive en ensidig og højtscorende affære for Rams. 

Få NFL GamePass til halv pris

Læs også: Kæmpe NFL-ikon venter Hjalte Froholdt

Rams har også alvorligt brug for sejre – de har kun vundet to af sæsonens første fem kampe og er på nuværende tidspunkt uden for slutspilspladserne. De har en sejr færre end Seahawks og hele tre sejre færre end 49ers. 

For Cardinals starter et lille genopbygningsprojekt, efter at man sendte wide receiver Marvin Harrison Jr. til Houston. Det kommer ikke til at kunne mærkes på banen, eftersom receiveren kun fik kastet bolden i sin retning 12 gange i denne sæson. 

Kansas City Chiefs – Los Angeles Chargers kl 22.25

Chiefs er det eneste ubesejrede hold i AFC, og Mahomes og co. kommer veludhvilede ind til sjette spillerunde efter at have haft en tidlig bye-week.

Cheftræner Andy Reid har derfor haft ekstra tid til at forberede sig på divisionskampen mod Chargers, som i øjeblikket ligner et hold i frit fald. 

Chargers har endnu deres første sejr til gode, og er man på X (det vi andre kalder Twitter), kan man ofte se fortvivlede fans, som poster den ene video efter den anden af tvivlsomt angrebsspil fra de blå/hvide. Chargers offensive linje ser ringe ud og Justin Herbert ligner ikke en quarterback, som kan styre spillet. Det kunne være en typisk overraskelseskamp, men alt peger i retning af Chiefs-sejr. 

Las Vegas Raiders – Buffalo Bills kl 22.25

I femte spillerunde spillede Buffalo Bills mod Los Angeles Rams i en potentiel forsmag til Super Bowl, og eftersom Bills alligevel skulle tilbage til vestkysten i den kommende spillerunde, så har holdet valgt at blive “derude”. 

Der er på papiret lagt op til øretæver i en kamp, hvor Josh Allen og co er favoritter til at vinde med mindst seks point – derfor er Raiders primære opgave at undgå en gentagelse af sidste spillernunde, hvor man netop fik øretæver mod Patriots. 

Læs også: MVP-termometer uge 5 – OvertidsAllen 

Et af de steder, hvor Raiders har været dårligst har været på løbeangrebet. Ifølge Pfref, kommer Raiders runningbacks i gennemsnit kun 1,4 yards, inden de bliver ramt af første kontakt. Det er dårligst i ligaen.

Bills tillader kun 3,9 yards pr løb, hvilket er 12. bedst. Men de har tilladt 0,45 expected points via løb, hvilket er 19. i ligaen ifølge Pfref. Så de yards, som bliver tilladt, er mere værd. 

Green Bay Packers – Dallas Cowboys kl 02.20

Det er er anden gang, at Packers og Cowboys mødes siden den store handel, som sendte defensive end Micah Parsons til Green Bay i bytte for defensive end Kenny Clark og to førsterundevalg. Seneste kamp endte i en 40-40 uafgjort, og nu skal der findes en vinder – for begge hold har brug for en sejr. 

Packers skal bygge momentum efter den flotte 31-7-sejr over Chicago Bears, mens Dallas Cowboys skal vaske 24-16 ydmygelsen mod Bucs af sig. 

Havde dette opgør været i 90erne, havde det været bedste football i bedste sendetid. I 2026 er det to franchises, som kæmper for at holde trit med de andre hold i divisionen – og som pt er milevidt fra at nå topholdene i NFC.