Detroit vandt endelig NFC North, og så satte Ravens tingene på plads i kampen om tronen i NFL. Her er 10 ting, vi lærte af uge 16.

1. Lions gjorde det!
For første gang nogensinde vandt Detroit juleaften NFC North, da de slog Minnesota Vikings med 30-24. Dermed har Dan Campbell på bare halvandet år fået vendt skuden fra en dårlig start på sæsonen sidste år for Detroit til det klart dominerende hold i divisionen!

Læs også: Lions er kongerne af NFC North

2. Vil ingen nå slutspillet i AFC?
Jo, Bills vandt, men de skulle bruge et field goal til allersidst mod ringe Chargers. Bengals, Broncos, Jaguars, Texans og Colts tabte alle, og dermed blev vi ikke meget klogere på det tætte slutspilsbillede i AFC.

3. Buccaneers ligner vinderen af NFC South
I NFC South derimod ligner Buccaneers snart en vinder. De er kun én kamp bedre end Falcons og Saints, men de spiller klart bedst af de tre hold lige i øjeblikket, og især Baker Mayfield har fundet formen for Tampa Bay, der dog nok ikke har mange chancer i slutspillet.

4. Flacco var den manglende ingrediens for Browns
Hvem skulle have troet det? Joe Flacco var åbenbart hele tiden svaret for Cleveland Browns, der pludselig ligner et meget bedre hold med Flacco som quarterback, end de gjorde med P.J. Walker, Dorian Thompson-Robinson eller Deshaun Watson. Browns er 10-5, og Kevin Stefanski må være i betragtning til at blive årets træner. Hvor langt kan Browns gå i slutspillet?

Video: Amari Cooper blev historisk for Browns

5. Broncos’ vanvittige comeback mislykkedes
Broncos scorede 16 point i fjerde quarter og kom tilbage mod Patriots juleaften. Men det var kun nødvendigt, fordi de havde et horribelt tredje quarter, hvor Patriots’ Christian Barmore ødelagde kampen for Denver. At det overhovedet kom dertil var dog nærmest et mirakel for Patriots, da Broncos burde have bragt sig hurtigt foran med mange point i starten af kampen. I stedet tabte de nu til sidst på et field goal, og så ligner det, at Sean Paytons første sæson i Denver bliver uden slutspil – og måske var det Russell Wilsons sidste sæson i Denver?

6. Trevor Lawrence skadet igen
Jaguars tabte igen, og Trevor Lawrence blev skadet igen. Jaguars er nu 8-7 og har tabt fire kampe i træk. Heldigvis for Lawrence og co. snublede Texans og Colts også, så Jaguars kan selv stadig styre sin skæbne ved at slå Panthers og Titans de næste to uger.

Læs også: Trevor Lawrence skadet i Jaguars nederlag

7. Raiders slog Chiefs uden et angreb
Chiefs havde ikke magien mandag aften på hjemmebane mod Raiders. Kansas City var ellers foran med 7-3 med på to spil i træk scorede Raiders-forsvaret, og så var kampen faktisk afgjort, fordi Chiefs-angrebet ikke kunne få spillet i gang. Dermed vandt Raiders med 20-13 uden at ramme på et eneste kast efter første quarter, og det er jo lidt af en bedrift i sig selv. Raiders holder sig dermed også inde i slutspilsbilledet.

8. Steelers lægger sig ikke
Steelers virkede som om de var færdige og ude. Men så slagtede de lige Cincinnati Bengals med 34-11, så nu er de 8-7 og har faktisk stadig en chance for at nå slutspillet, hvis de kan vinde de sidste par kampe. Måske var Mason Rudolph svaret fra starten?

Læs også: Rudolph redder julen for Steelers

9. Ravens-Dolphins nytårsaften bliver altafgørende
I næste uge mødes Baltimore og Miami på nytårsaften i en kamp, som kan afgøre, hvem der får førstepladsen i AFC. Hvis Baltimore vinder er det dem, der sidder på dem. Hvis Miami vinder, kan de tage førstepladsen ved også at vinde i spilleuge 18. Og siden kun ét hold får en friuge i slutspillet, så bliver det altafgørende for, hvordan sæsonen kommer til at slutte.

10. Er Ravens bedst i NFL?
Apropos Baltimore, så er det nu helt fair at spørge, om de er det bedste hold i NFL. Mandag aften slagtede de San Francisco 49ers, mens Brock Purdy kastede fire interceptions, så derfor ligner Baltimore nu et rigtig godt bud på både en Super Bowl-vinder, mens Lamar Jackson ligner årets MVP.

Video: Brock Purdy kaster fire interceptions i nederlag til Ravens