Tampa Bay Buccaneers fik sig et ordentlig skrald mod Atlanta Falcons. Det mener Bucs-skribent Scott Reynolds skyldes forsvaret, som har været hårdt prøvet de sidst to runder.

Sidste spillerunde var det Oakland Raiders og Derek Carr, som ydmygede Buccaneers. I den kamp kastede Derek Carr for 513 yards, og Amari Cooper greb for 173. I torsdags var det Atlanta Falcons, som gjorde det onde ved Bucs.

Matt Ryan var klinisk og førte Falcons til en sikker sejr. Faktisk så sikker, at Falcons ikke på noget tidspunkt var nødsaget til at punte bolden.

I 3. quarter af kampen kunne Bucs forsvaret intet stille op mod Falcons, som havde bolden i 11 af de 15 minutter. Det var Bucs cheftræner også bevidst om.
“Vi stoppede dem ikke i hele 2. halvleg. Jeg er ikke sikker på hvorfor. Det må vi kigge på i morgen. Men vi kunne helt sikkert ikke stoppe dem.”

Jameis Winston kastede i kampen mod Falcons for 261 yards og 3 touchdowns. Han bar dog også en del af skylden for nederlaget, hvor han i to omgange var indblandet i en fumble.

Forsvarets problemer får Reynolds til at stille spørgsmål ved, om Mike Smith fortsætter i jobbet til næste sæson.

“Does Smith and his complex scheme get the boot after this year? That is the question over the final two months of the season.”

Ingen hjælp fra de næste par modstandere

Der er ikke umiddelbart nogen redning i sigte. Med 8 kampe tilbage mangler Bucs stadig at møde Saints og Drew Brees to gange. Bucs skal også møde ligaens bedste løbeangreb, når de skal til Dallas. Nåh ja, så mangler de også lige kampe mod Seahawks og Chiefs, som begge har været skarpe i år.

Bucs skal derfor finde en løsning på deres problemer. Og det må gerne gå stærkt.