Gul Klud var på plads på Wembley, da Redskins og Bengals spillede sæsonens sidste kamp i England. 

Ingen af de to mandskaber havde helt levet op til de forventninger, der var blevet sat inden sæsonstart. Begge hold lå i ligaens midte og håbede på, at turen til England for alvor kunne kickstarte deres sæson. Det skulle dog vise sig ikke at blive tilfældet. Årets sidste kamp i London blev den bedste, men endte ikke med et resultat de to hold kunne bruge til noget, idet Bengals og Redskins spillede uafgjort.

Udeholdet startede med bolden, og running back Robert Kelley fik kampens første løb, da Redskins-starter Matt Jones var ude med en skade. Redskins plan tidligt i kampen bestod af korte, hurtige kast. En spiller der dog var blevet klar, var tight end Jordan Reed. Reed var flere gange en vigtig faktor på Washingtons første drive. Efter et flot og ikke mindst balanceret drive var det netop rookie Robert Kelley, der bragte Redskins foran.

Bengals svarede dog hurtigt tilbage. Efter et godt return på det efterfølgende kick off, stod dagen hjemmehold allerede i Redskins’ territorium. Få spil senere fandt running back Giovani Bernard vej til endzone og en udligning.

Kirk Cousins har været det modsatte af stabil i denne sæson, men var så utroligt tilpas ud i første halvleg. Det var indtil han lignede sig selv og kastede en dum interception med under tre minutter tilbage af andet quarter.

Et brændt field goal fra begge mandskaber, og et fejlslagent Redskins-forsøg på at konvertere en fjerde down betød, at stillingen ved pausen var 10-7. Bengals-angrebet så en smule tamt ud, og det blev blot til 82 yards i første halvleg for Andy Dalton og co. A.J. Green blev hold til et enkelt catch for 10 yards.

Anden halvleg var ikke nok til at finde en vinder

Holdets store receiverstjerne var mere involveret på Bengals’ første drive i tredje quarter end i hele første halvleg. Og suppleret med løb fra både Jeremy Hill og Giovani Bernard fandt dagens hjemmehold opskriften på scoring. Dalton ramte nemlig tight end Tyler Eifert fra 15 yards ude. Et brændt ekstra point senere, og Bengals var foran 13-10.

Bengals-forsvaret havde ikke kunnet presse Kirk Cousins i første halvleg, men også her var der forbedringer at spore allerede på første serie. Geno Atkins var manden, der sackede Cousins for første gang i dag.

Bengals-angrebet fortsatte de gode takter på den efterfølgende serie, og quarterback snød hele Wembley da han løb bolden ind fra få yards ude. Cincinnati benyttede sig af, at corner back Josh Norman var ude flere spil på serien. Duellen mellem A.J. Green og Norman levede bestemt op til forventningerne, om end Green endte som klar sejrsherre.

Tilbagevendte Jordan Reed beviste, hvor vigtig han er for Redskins, da han minutter senere scorede et touchdown, der holdte udeholdet inde i kampen. Opgøret mellem A.J. Green og Josh Norman fandt sin vinder med godt otte minutter tilbage i kampen. Under hårdt, ulovligt pres fra Norman formåede Green på vanvittig vis at hive en dyb bold fra Dalton til sig.

Få spil senere løb Jeremy Hill uberørt i endzone og bragte dermed Bengals foran 27-24. med tre minutter tilbage af kampen havde Redskins chancen for at sætte et kampafgørende drive sammen. Udeholdet fik dog kun et udlignende field goal på tavlen. Der skulle forlænget spilletid til for at afgøre kampen for første gang i London-kampenes historie.

Forlænget spilletid byder på masser af vanvid

Redskins startede den forlængede spilletid med bolden, men formåede ikke at gøre noget nævneværdigt. Dermed skulle der blot et field goal til for at hente sejren. Det blev dog Bengals i første gang, da Redskins sackede Andy Dalton på tredje down og ni.

Det gav dagens udehold endnu en mulighed for sejr, men den smed Redskins på jorden. Dustin Hopkins lavede dagens bedste imitation af Steven Hauschka og Chandler Catanzaro, da han brændte et kort field goal.

Vanviddet var dog ikke slut endnu. På den efterfølgende serie fumbler Andy Dalton, og det giver Redskins ENDNU en chance. Det blev dog heller ikke til noget, og kampen endte uafgjort. Det er den anden uafgjorte kamp på en uge, og blot den femte siden 2012.

Dermed kan ingen af de to mandskaber tage et brugbart resultat med tilbage til USA. Redskins er nu 4-3-1, mens Bengals er 3-4-1.