En usædvanlig vinder af guldkluden, en skræmmende ringe præstation får gulvkluden, og så blev det til to i træk for ugens rookie. Se hvem der tog priserne for uge 10.


Gode præstationer skal belønnes, og hver uge vil Gul Klud uddele fire priser.
Priserne er:
Ugens Guldklud (bedste præstation) 🏆
Ugens Gulvklud (værste præstation) 💩
Ugens Who-klud (Bedste præstation af lavt profileret spiller) 
Ugens Ungdomsklud (Bedste præstation af en rookie) 👶
Ugens Guldklud vil blive afgjort af en afstemning på vores Facebook-side, mens de andre priser bliver afgjort af Gul Kluds skribenter.

Ugens Guldklud🏆

Mark Ingram, RB, Saints 21 løb for 131 yards og 3 touchdowns
Adrian Clayborn, DE, Falcons 6 sacks, hvor han forceret fumbles på to af dem. Derudover 1 QB hit og 6 hurries.
Robert Woods, WR, Rams 8 receptions for 177 yards og 2 touchdowns

Vinder: Adrian Clayborn, DE, Falcons

I de foregående seks sæsoner har Adrian Clayborn snittet lidt over 3 sacks….. pr. sæson. I søndags havde han 6 sacks i en kamp. Ja, Cowboys havde store problemer med deres backup tackles, men derfor er præstationen stadig voldsomt imponerende. Kun fire spillere har præsteret 6 sacks i en kamp tidligere, og kun én spiller har mere end 6 sacks i en kamp. En guldklud har sjældent været mere fortjent, altdominerende af Clayborn. Nu går der nok 7 år mere, før vi hører noget nævneværdigt til ham igen.

Ugens Gulvklud 💩

Bills’ løbeforsvar Tillod 300 yards og 6 touchdowns på jorden
Cowboys’ backup venstre tackles Uden Tyron Smith var backup tackles Chaz Green ansvarlig for 5 tilladte sacks, mens Byron Bell tillod 2 sacks. De blev begge slået uafbrudt.
Broncos’ Special Teams Tillod et kickoff return for touchdown. Muffede et punt og fik et punt blokeret.

Vinder: Cowboys’ backup tackles

Ligeså vild en præstation det var fra Clayborns side, ligeså pinligt var det her for Cowboys. Chaz Green og senere Byron Bell, der skulle afløse skadede Tyron Smith, var begge katastrofer. De kunne ikke blokere noget som helst, og det var ikke kun alle de mange sacks, de tillod et hav af pressures, og Cowboys spillede nærmest uden venstre tackle på en lang række spil. Det er aldrig godt, når en backup skal spille, men så lavt et niveau, kan jeg ikke mindes at huske, næsten nogensinde. Adrian Clayborn er jo ikke Von Miller, han er ganske middelmådig spiller, og i søndags lignede han en Hall of Famer. Lidt kritik skal også falde på Jason Garrett og trænerstaben, der alt, alt for sjældent hjalp Green og Bell med en runningback eller en tight end. Som trænere må man på et tidspunkt indse, at de ikke kan fortsætte med ikke at hjælp. Sikke en katastrofe og en fortjent gulvklud.

Ugens Who-klud ❓

Chester Rogers, WR, Colts 6 receptions for 104 yards og 1 touchdown
D.J. Swearinger, S, Redskins 5 tacklinger, 2 defensive run stops og 2 interceptions
Ronald Blair, DE, 49ers 4 tacklinger, 2 sacks og en forceret fumble

Vinder: Chester Rogers, WR, Colts

Det blev næsten til en sejr for Indianapolis Colts over Pittsburgh Steelers, og en af de primære årsager var en velspillende Chester Rogers. Hans lange touchdown i starten af tredje quarter bragte holdet foran 17-3, og gennem hele kampen var han Colts’ farligste våben. Det er ikke meget, man kan glæde sig over hos Colts, men muligheden for at se de her lidt ukendte unge spillere an kan forhåbentligt bruges fremover.

Ugens Ungdomsklud 👶

Alvin Kamara, RB, Saints 12 løb for 106 yards og 1 touchdown. 5 receptions for 32 yards
C.J. Beathard, QB, 49ers Ramte på 19 ud af 25 kast for 288 yards for 2 touchdowns. Derudover også 5 løb for 15 yards og 1 touchdown. Havde også en interception
Austin Ekeler, RB, Chargers 10 løb for 42 yards. 5 receptions for 77 yards, 2 touchdowns og 1 enkelt fumble

Vinder: Alvin Kamara, RB, Saints

Anden uge i træk, at Alvin Kamara får tildelt ugens ungdomsklud. Den anden sejr bringer ham op på siden af Kareem Hunt, der også har vundet den to gange. Kamara var sammen med Mark Ingram fuldstændig ustoppelig, og Kamara virker bare ekstremt interessant. Alsidig, hurtig og eksplosiv er han hurtigt blevet en essentiel del af angrebet for Saints, og holdet fra “The Big Easy” har velsagtens ligaens bedste runningback-duo. Saints er fantastisk underholdene i år!