Salsaen er på vej til Chicago. Wide receiver Victor Cruz har skrevet under på en kontrakt med Chicago Bears.

Kontrakten er på et enkelt år, og giver den 30-årige receiver mulighed for at få karrieren på ret køl igen efter syv år hos New York Giants, hvis den salsadansende receiver var blevet til overs. Det skriver ESPN. Bears og Cruz har senere bekræftet aftalen.
Bears måtte i løbet af dette forår tage afsked med receiver Alshon Jeffery, så det gav mening for holdet at bringe en rutineret receiver ind. Især, hvis holdets nye rookie på quarterbackpositionen, Mitchell Trubisky, skal spille med det samme.
Cruz greb på syv år mere end 300 bolde i New York, og var blandt andet med til at slå New England Patriots i Super bowl XLVI. I Chicago må han nok indstille sig på noget lidt mindre glamourøst.